Der er sket noget forfærdeligt....

Sådan får du lavere fedtprocent

IMG_0236

I sidste uge fik jeg en mail fra en sød læser. Hun ville gerne vide hvad jeg gjorde for, at få en en lav fedtprocent. I sommers var min fedtprocent på omkring 17 % hvilket jeg var ganske tilfreds med. Jeg nød sommeren, havde en rigtig fin balance med træning og kost, uden at være fanatisk. Det fungerede rigtig godt for mig. Faktisk havde jeg en fedtprocent på 11% i sommeren 2012. Men her levede jeg også fanastisk, hvilket vil sige at jeg stortset kun spiste skyr, kød og grønsager. Det var ikke det værd. Der skal være plads til lækker mad og alkohol, alt med måde :-) I kan læse om, hvordan det lykkedes mig, at finde en god balance mellem sund og usund i dette indlæg. Om vinteren ser min fedtprocent helt anderledes ud. Lige nu er den faktisk ret høj (læs: 25%), jeg har vidst hygget mig lidt for meget med god mad og chokolade. Når jeg skal gøre klar til bikinisæsonen plejer jeg at gøre følgende:

Cykler:

Når foråret nærmer sig og temperaturerne stiger cykler jeg rundt til alt (sådan næsten da). Jeg cykler til arbejde, til skole, til byen, til min venner. Ja faktisk alle steder i en radius af 10 km. Det kan virkelig godt betale sig, at tage cyklen. Man sparre en masse tid og så forbrænder man kalorier – Ikke en dårlig kombi vel???

Morgentræner:

Når det bliver lysere om morgenen, er jeg meget bedre til at komme afsted til morgentræning. Sidste sommer havde min veninde og jeg en rigtig god vane med at træne morgencardio min. 2 gange om ugen. Vi løb for det meste intervaller, f.eks. 1 min x 10. Nogle gange tog vi også bare en 5-6 km. for hyggens skyld.

Styrketræning + Cardio:

I sommerperioden træner jeg min. 4-5 gange om ugen. 3 gange styrketræning og 1-2 gange cardio. Efter hver træning sørger jeg for, at drikke en proteinshake. Styrketræningen er for, det meste 3-split.

Kulhydraterne og sukker:

Jeg elsker brød, sukker, ris osv. Men faktisk skærer jeg automatisk ned på det i sommerhalvåret. Både brød og sukker får mig hurtigt til, at føle mig oppustet og utilpas i min egen krop. Jeg kan virkelig se en forskel på min mave når jeg vælger at skære ned på brød, pasta og ris. Når det er sagt udelukker jeg det altså ikke helt. Kroppen har stadigvæk brug for kulhydraterne når man træner. Sørg for at spis dine kulhydrater tidligt på dagen. F.eks. havregryn til morgenmad eller brune ris til frokost. Så har din krop masser af tid til at forbrænde dem inden du skal i seng.

Vand:

Jeg drikker rigtig meget vand i løbet af en dag. Faktisk er det sjældent at, jeg drikker andet en vand (Extend og proteinshake undtaget). Jeg drikker min. 2 liter vand i løbet af en dag, og oftest mere på de varme dage. Et godt tip er, at have en vandflaske på dig, så er det nemmere at huske.

Søvn:

Jeg prioriterer virkelig min søvn højt. Jeg skal minimum have 7 timers søvn, eller fungere jeg bare ikke. Det giver mig mere energi og lyst til at spise ordenligt og få klaret mine træningspas med stort overskud.

 

Min “bløde” side med en fedtprocent på 25%..
 photo IMG_2898_zps115ea6af.jpg

 

Min sommerform med en fedtprocent på 17-19%

 photo IMG_1752_zpsb29f1790.jpg

 

 

Husk at deltage i min adventskonkurrence om et 10-turs klippekort til friskpresset juice her!

 

cecilielange_signatur
   

9 kommentarer

  • Danniella

    Hvordan måler man sin fedtprocent, er det noget man selv kan gøre? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Man kan få det gjort I et fitnesscenter enten med tang eller på en vægt. Jeg mener, at det koster omkring 50 kr. Der er delte meninger, om hvad der måler mest præcist :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • asi

    Du har nok ikke haft en fedtprocent på 11% det har hardcore figure fitness ikke engang, synes du skulle prøve at google fat percentages og se hvad de forskellige ligger på. Selv på det billede hvor du siger du er 17% ligger nok du på lidt over 20%. Fedtmålerene i fitness centre er SLET IKKE til at regne med…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Det er ikke i et fitnesscenter jeg er blevet målt. Da jeg i 2012 blev målt til 11 %, var det med en tang. Og jeg havde levet af kylling, skyr og grønsager i mange måneder. Så jo min fedtprocent var 11 % i forhold til tang-målingen. Der er jo delte meninger om hvad der er rigtigt og forkert. Tallene jeg skriver er ud fra de målinger JEG har fået taget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Steenholdt

    hvad er det for noget proteinshake du drikker..?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Jeg drikker lidt forskelligt. Enten Nutramino’s, Gymnordic’s eller Fitnessgurus :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Er en fedtprocent på 25 ikke meget normal? Eller er det bare i følge dig selv og dit syn på din krop, at den er det? :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Jo en fedtprocent er meget normalt :) Jeg kan personligt godt lide at stå lidt skarpere når bikinien skal på :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Er en fedtprocent på 30 % normal ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er sket noget forfærdeligt....