Tanker om sundhedstrenden

Fitness, kylling og proteinpulver…. De sociale medier flyder med det. Fitnesscentrene er proppet og skyren bliver revet ned fra hylderne. Der findes utallige sundhedskurer, og flere og flere springer på sundhedsbølgen. Selvfølgelig synes jeg, at det er super fedt at danskerne tænker over deres sundhed. Men har det nu også taget overhånd? Gør folk det for deres eget helbredsskyld eller gør de det for at være med på moden?
Jeg har længe gået og været lidt træt af sundhedsbølgen. Og ja det er pisse dobbeltmoralsk af mig. For jeg elsker at træne og jeg elsker kylling med bønner. Jeg ved ikke helt præcist hvad det er, jeg er træt af? Det er svært for mig at sætte ord på det? Jeg følger rigtig mange sundheds/fitnessfreaks på instagram. Og hold nu op hvor instagram flyder med overnight proteingrød, skyr med bær, proteinpandekager og træningsbilleder. Igen… Jeg gør det jo selv. Der findes virkelig mange fitnessbloggere, og jeg er bare én i mængden. Nogle gange kan det godt virke lidt sådan “Hvem får flest likes?” Hvem tager det flotteste billede af deres morgenmad?” “Hvem finder først på noget nyt?” osv. osv. Det skal lige siges, at jeg ikke blogger for, at tjene penge, og jeg blogger heller ikke for at være den bedste. Jeg blogger og instagrammer fordi jeg synes det er virkelig hyggeligt, og dermed også dejligt at kunne inspirere andre. Selvfølgelig er det da skønt, når man bliver anerkendt for ens “arbejde”, hvis man kan kalde det det. Det giver lysten til, at fortsætte.
Nogle dage har jeg virkelig lyst til at slette min instagram, slette min facebook, slette min blog. Men jeg elsker at blogge og jeg elsker at stene instagram. Hvorfor er det så lige, at jeg får denne her følelse nogle gange? Jeg ved heller ikke hvor jeg vil hen med dette indlæg. Måske havde jeg bare brug for, at komme ud med det?
Er jeg virkelig den eneste, der er ved at blive kvalt i sundhedsbølgen?

Jeg har det på præcis samme måde og det er jo netop pisse dobbeltmoralsk når man selv er en del af det! Jeg tror det handler om at finde sin egen balance og ikke stresse alt for meget over hvad de andre gør, men det er svært når man selv bliver suget ind i den verden – kender det jo alt for godt selv! Godt emne Cecilie!