Sports Galla i Herning

Styrketræning for nybegyndere

 photo IMG_1848_zps4dbe38a2.jpg

Vil du gerne gå i gang med styrketræning, men har du ikke rigtigt modet, så læs videre.

For år tilbage kunne jeg aldrig finde på, at tage ned og styrketræne selv. Jeg synes det var så grænseoverskridende at gå ind i styrketræningsrummet. Jeg følte mig utilpas bare jeg skulle gå igennem rummet og ned til holdrummet. Årsagen er nok, at jeg slet ikke var selvsikker omkring træning i et fitnesscenter. Selvom jeg altid har været i udmærket form grundet badminton og kunstskøjteløb, var fitness en helt ny verden for mig. Det tog mig faktisk et par år, at blive rigtig glad og tilfreds i et fitnesscenter. Her er mine råd til hvordan man kommer i gang, hvis ikke man har råd til en personlig træner*.

Træningsprogram

Der er ikke noget værre end at tage en tur i fitnesscenteret, uden at vide hvad man skal træne. Sørg for, at have et træningsprogram klar, så du ved præcis hvad du skal lave. Der ligger masser af træningsprogrammer på nettet. I kan blandt andet se mit styrketræningsprogram her.

Øvelser på youtube

Mange af øvelserne kan være volapyk for nogle. Søg på øvelserne på youtube. Der er oftest nogle gode videoer af hvordan øvelserne skal udføres.

Træn med en veninde

Har du ikke en veninde, der har virkelig styr på det med træning? Spørg om ikke du må tage med en dag. Det kan for nogle virke mere trygt.

Morgentræning

Da jeg startede med at styrketræne, trænede jeg fra 06-07. Her var der ikke særlig mange mennesker, og man føler ikke at man bliver overbegloet. Man har mulighed for, at arbejde på sin teknik og ikke forhaste dig. Men kan lukke sig inde i sin egen lille boble. Det skal prøves!

Optag dig selv

Det virker måske lidt cheesy når folk filmer og tager billeder i fitnesscenteret. Men det kan faktisk være rigtig godt, at se sig selv på film. Jeg har ofte mit Go Pro med, som jeg bare kan stille et sted, da jeg ikke altid har en træningsmakker med. Det er virkelig smart. Det er lille diskret. I kan købe det lige her.

Inspiration

Søg inspiration alle steder . På youtube, instagram, i fitnesscentereret. Der er masser af inspiration at hente.

Holdtræning

Hvis du virkelig ikke er tryg ved, at springe ud i styrketræning, så prøv holdtræning. Her er masser af hold for både nybegyndere og øvede. Når du så føler dig lidt mere tryg, er det bare at springe ud i det.

Jeg håber, at I kunne bruge mine råd :)

 photo IMG_1887_zps29abf058.jpg

 

*Jeg vil i langt de fleste tilfælde anbefale en personlig træner til nybegyndere. Man behøver ikke booke et helt forløb. Det kan bare være en enkelt time. Så er man i hvert fald sikret, at trænere har styr på teknikken så eventuelle skader kan undgås.

cecilielange_signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sports Galla i Herning