I fucking did it !!!

Det tjener jeg på at blogge

Skærmbillede 2015-06-01 kl. 19.54.46
Jeg er helt sikker på, at der er rigtig mange derude, der er lidt nysgerrig omkring bloggerverden. Det er en lidt sjov og mystisk verden, hvor læsertal og løn ikke er noget man snakker højt om. Jeg synes egentlig ikke, at jeg behøver at holde det hemmeligt. Og eftersom jeg får mange spørgsmål til dette, kan jeg ligeså godt spille med åbne kort. Da jeg for 9 måneder siden startede med, at blogge anede jeg ingenting om blogging. Jeg havde ingen idé om hvad man egentlig kunne tjene på det, og hvor mange læsere man kunne trække. Det skal dog siges, at jeg ikke valgte at starte bloggen på grund af indtjeningsmulighederne (da jeg har et godt fuldtidsjob) – Men blot for kunne inspirere andre og åbne muligheder for fremtiden.De første måneder tjente jeg ikke rigtig noget.. Vi snakker en 2-400 kr. Men efterhånden som jeg fik flere læsere til steg mine sidevisninger og muligheden for sponsorerede indlæg. Min “bloggerløn” variere helt vildt meget fra måned til måned, det afhænger af mange forskellige parametre. Jeg tjener alt mellem 200-5000 kr. – det er ikke særlig meget, men det er jeg egentlig også lidt ligeglad med, da jeg har et fuldtidsarbejde :-) Nu er jeg jo en forholdvis lille blogger, men jeg er sikker på at nogle af de store bloggere tjener en hel del mere ;-)

Som blogger kan man optjene penge på følgende måder:

Affiliate links:

Det er ikke noget jeg benytter mig så meget af. Men ved at linke til shops som asos, nelly osv. kan man tjene en procentdel af det, som folk køber for. Hvis jeg f.eks. har linket til et par nike sko hos nelly, og én af Jer klikker ind på mit link og køber skoene, får jeg lidt procenter af det. – Og nej, det er ikke dyere at købe gennem mine links :) I kan se et eksempel her.

Sponsoreret indlæg

Som værende en del af Bloggers Delight, får man af og til en forespørgel på en kampagne. Man kan altid vælge at takke nej til en kampagne, hvis ikke man føler at man kan stå inde for det. Jeg vælger kun, at takke ja til de kampagner, jeg kan stå 100 % indenfor. I kan se et eksempel på et sponsoreret indlæg jeg har lavet her.

Bannerreklamer

Det er nok ikke gået manges næser forbi, at der er reklamer på bloggen. Dette er ikke nogle jeg selv vælger, men derimod Bloggers Delight. Alt efter hvor mange sidevisninger jeg har, kan jeg tjene lidt på disse reklamer.

Og hvad så med gaver?

Ja… Det er ingen hemmelighed at bloggere modtager “gaver”. Det man lige skal huske på er, at vi faktisk betaler skat af gaverne. Så gratis er det altså ikke. Jeg er begyndt, at takke nej til gaver da det ikke kan betale sig for mig. Dog har jeg nogle samarbejdspartnere som jeg er ambassadør før. Jeg tester engang imellem deres produkter.Det drejer sig om www.bybutterfly.dk, www.gymnordic.dk og www.fitnesspigen.dk.

Mange tror at bloggerlivet er the shit. For at være helt ærlig har jeg også haft fordomme om bloggere. Jeg har altid tænkt, at de har lever livet og får i hoved og røv. Virkeligheden er at det kræver hårdt arbejde, og at et enkelt indlæg kan tage mange timer at skrive.

Jeg håber I får en dejlig dag :-)

 

cecilielange_signatur

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I fucking did it !!!