Pulled chicken burger

I sidste uge besluttede jeg mig for at være kreativ i køkkenet. Når hverdagen er travl, er jeg ikke altid så god til at eksperimentere med nye retter. Jeg elsker kylling, men nogle gange kan en kyllingefilet godt gå en og blive en smule kedelig. Jeg kastede mig derfor ud i pulled chicken – med stor begejstring hos min bedre halvdel.
Inden man kaster sig ud i pulled chicken, skal man lige være forberedt på at det tager tid – Kyllingen skal nemlig have 3 timer i ovnen. Jeg kan love Jer for, at denne her burger smagte vanvittig godt! Cocks’n Cows, grillen og Halifax go home ;-)
Til 2 personer.
Du skal bruge:
- 2 kyllinge filetter
- Olie, Isis Ketchup, chili, soya og honning til marinade
- Burgerboller
- Salat
- 1/2 Agurk
- 1 Rød Peber
- 1 Avocado
- 2 tsk skyr naturel
- 1 lille fed hvidløg
- Salt
- Peber
Sådan gør du:
1. Bland olie, ketchup, soya, chili og honning sammen i en skål
2. Mariner kyllingefilerne og pak dem i sølvpapir (gerne aften i forvejen hvis muligt)
3. Tænd ovnen på 110 grader
4. Stil kyllingen i ovnen i 3 timer
5. Lav guacamole – Avocado, skyr, salt, peber og hvidløg (stilles i køleskabet herefter)
5. Skær salat osv. til burgeren
6. Kyllingen tages ud og rives med en gaffel

skal kyllingen stadig være i sølvpapir imens den er i ovenen ? :)