Weekendmood

Kan man få sixpack, selvom man spiser kulhydrater og sukker?

Godaften :-)

Så er jeg tilbage på bloggen. Jeg har skrevet eksamensopgave den sidste uge, så har derfor været lidt fraværende. Jeg er efterhånden medlem af et par facebook grupper, der omhandler sundhed og træning. Egentlig bryder jeg mig ikke rigtig om de grupper, fordi jeg synes der bliver postet rigtig meget lort (sorry), og hold nu op hvor er der mange “kloge” mennesker derinde ;-) Alligevel synes jeg det er lidt interessant at læse folks spørgsmål, da jeg ofte finder inspiration til nye indlæg.

Der er mange, der ønsker en markeret mave, og derfor gerne vil vide hvordan det kan lade sig gøre. Jeg har før skrevet et indlæg, der omhandler hvad jeg gør for at komme ned i fedtprocent og få en markeret mave. Det kan læses her, hvis det har interesse. Det store spørgsmål er om man SKAL udelukker kulhydrater og sukker for at få en markeret mave?! Her er svaret nej.. Det SKAL man ikke nødvendigvis. Man skal huske på, at folks genetik er forskellige. Vi er alle bygget forskelligt, og vores kroppe er ikke ens. Selv har jeg altid været slank og haft nemt ved at få en markeret mave. Jeg behøver ikke, at udelukke sukker og kulhydrater for at se ud, som på billedet nedenfor. Andre skal kæmpe deres røv i laser og udelukke alt, for bare at få en lille markering.  Dog skal siges, at jeg har dyrket sport på højt plan siden jeg var fire år gammel. Derudover lever jeg forholdsvis sundt og dyrker den dag i dag motion ca. 4-8 timer om ugen, så det er ikke fordi jeg bare sidder på min flade. Men jeg spiser altså både brød og chokolade flere gange om ugen.

Hvis du virkelig ønsker en markeret mave, synes jeg det er vigtigt, at du stiller dig selv dette spørgsmål “Gør det mig lykkeligere at have en markeret mave?” Husk på, ikke at gå på kompromis med dig selv og dit liv. Jeg vil hellere have lidt mere fedt på kroppen, og kunne nyde både alkohol, kulhydrater og sukker. Find en balance og gør det, der fungere bedst for dig :-)

IMG_5867

Vigtigst af alt. HUSK at et godt lys og en god vinkel kan gøre meget ved et billede.

 

cecilielange_signatur
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendmood