Madplan uge 16

Èn uge i mit liv

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 20.20.19

Nogle af Jer, undre jer måske over hvorfor jeg ikke blogger så ofte. Derfor tænkte jeg at det kunne være sjovt, at give Jer et indblik i min hverdag. Jeg har rigtig mange bolde i luften – og jeg elsker det! :-) Heldigvis starter jeg først skole igen til september. Så jeg har en del mere “fritid” i øjebliket. Sådan her så sidste uge ud fra mit vedkommende…..

Mandag

06.30 – Mit vækkeur ringer… Jeg er altid helt smadret mandag morgen, så det tager mig lige en halv times tid, førend jeg er helt vågen. Jeg ligger som regel altid i sengen og tjekker Instagram og mails (DÅRLIG VANE)

07.00 – Jeg går tager min morgenkåbe på, og går ud i køkkenet og spiser min havregryn i fred og ro.

07.10 – Jeg går i bad og gør mig klar til en lang dag

07.50 – Jeg nyder min cykeltur til arbejdet. Solen skinner.. Dét her bliver en god mandag

8.00-16.00 Work work work

16.00-16.30 Jeg har ligepræcis 25 min. til at nå hele vejen igennem København på cykel. Det kan være lidt af en udfordring med alle de lyskryds og 1000 vis af cykelister ;-)

16.30-17.30 Jeg nåede frem til træning med Tahi (just on time). Vi filmede nye træningsvideoer til vores “Bliv sommerklar projekt”

17.30-18.00 Endnu en tur på jernhesten. Denne gang 8 km. Det blev til omkring 17 km. cykling i dag. Det er så dejligt med gratis motion.

18.00-18.45 Madlavning og oprydning

18.45-20.00 Filmredigering + tøjvask

20.00-22.30 Pakke taske til i morgen + afslapning

22.30 ZzzzZzzz

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 20.13.36

Tirsdag

05.30 – Mit vækkeur ringer… Fuck det er tidligt!! Det er tid til morgencardio med en veninde

06.00 – Afsted til FW. Det er med virkelig trætte øjne at jeg cykler mod FW på Islands Brygge.

06.15 – 07.45 Jeg nuppede én times morgentræning.

07.45 – Jeg nyder min cykeltur til arbejdet som altid

8.00-16.00 Work work work

16.00-16.45 Jeg cyklede i Magasin for, at købe en gave til min venindes datter

16.45-19.30 Jeg mødtes med Caroline og Mette ude foran Lahme. Vi skulle til et hyggeligt bloggerevent med EASIS(som de nu så fint hedder). Jeg elsker virkelig bloggerevents. Det er altid så skide hyggeligt

19.30-23.00 Jeg skyndte mig hjem, spiste rester fra dagen før og puttede med min søde kæreste på sofaen

23.00 – ZzzzZzzz

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 20.13.00

Onsdag

07.00 – 11.30 Da jeg har en del flex i overskud på arbejdet, havde jeg taget en halv fridag. Selvom jeg først skulle møde kl. 12.00, ville jeg super gerne have noget ud af min halve fridag. Jeg brugte min morgen på, at lave lækker morgenmad og redigere denne video.

12.00-16.00 Work work work

16.30-18.00 Jeg mødtes med min veninde, Nina på Christianshavn til en kickass træning. Jeg har faktisk filmet træningen med mit Gopro. Måske I vil se den?

18.30 – 22.00 Jeg havde på forhånd handlet ind til dagens aftensmad. Jeg havde virkelig glædet mig til noget sund og lækker aftensmad. Da jeg åbnede pakken med kyllingen STANK det… Det var så ubehagelig en lugt, sådan rigtig rådent. Den røg direkte i skraldespanden. Det endte med at vi bestilte en pizza i stedet…. Det kaldes vel balance ;-)

22.00 – ZzzZzzz

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 20.12.49

Torsdag

06.30 Vækkeuret ringer.. Som altid ligger jeg og tjekker mails, instagram og facebook (Verdens dårligste vane)

06.45 Jeg står op, spiser morgenmad og gør mig klar til arbejde

07.45 Jeg cykler til arbejde med højt humør. Jeg elsker virkelig mine cykelture om morgenen. Det er dejlig måde at vågne på

08.00-16.00 Work work work

16.15-17.30 Min kollega har fået den geniale idé at lave afdelingsløb (for dem, der havde lyst). Vi løb en lille tur på omkring 4 km. Halvvejs stoppede vi op og lavede TABATA træning. Det var simpelthen så hyggeligt. For det blev gjort i et tempo, så alle kunne være med.

18.00-19.30 Jeg er alene hjemme og har absolut ingenting i køleskabet. Så jeg smutter ned i Rema, for at handle til nem aftensmad. Efter min ”kyllingeoplevelse” dagen før, havde jeg virkelig ikke lyst til kød. Det blev til en Quinoasalat.

19.30-22.30 Jeg brugte min alene aften på, at redigere træningsvideoer og forberede dette indlæg til udgivelse fredag.

22.30 ZzzZzz

23.30 Jeg vågnede op ved at min søde kæreste kom hjem, kyssede mig godnat, og sagde han havde savnet mig (sødt ikke)

23.31 ZzzZzz

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 20.13.16

Fredag

06.30 Jeg var overraskende frisk, da vækkeuret ringede.

06.45-07.45 Jeg stod op, lavede en lækker acaismoothie og gjorde mig klar til arbejde

08.00-16.00 Work work work

16.15-18.00 Jeg mødtes med Carina for at cykle hen til Marie Louise Cramers åbningsreception af hendes nye (flotte) studie. Her hyggede vi en times tid

18.00-19.00 Jeg cyklede hjemad, men smuttede lige forbi Tiger, for at købe noget gavepapir. Da jeg kom hjem lå der godter til mig i postkassen. Det ene var blandt andet Helsematilde’s nye bog. Jeg glæder mig SÅ meget til at læse den :-)

19.00-20.00 Afslapning og refresh inden turen gik mod Steak Royal.

20.00-23.00 Date night med min søde kæreste på Steak Royal

23.00 Da vi kom hjem, var vi begge stopmætte. Vi lagde os på sofaen med vores dyner og faldt i søvn i løbet af 2 min..

Lørdag:

07.30 Jeg var fuldstændig smadret, da vækkeuret ringede. Længe leve madtømmermænd…

08.00-08.45 Jeg hoppede i træningstøjet, pakkede en taske med tøj og make up og spiste en portion havregryn

08:45-11.30 Jeg kørte min kæreste ind til hans logearrangement, og kørte derefter selv op og trænede

11.30-15.30 Efter min træning kørte jeg til Hedehusene, for at fejre min venindes datter’s navngivning. Det var en super hyggelig eftermiddag med lækker brunch og søde mennesker

15.30-22.00 Når nu jeg alligevel var ude af København, udnyttede jeg situationen og kørte forbi mine forældre. Vi bestilte Thai mad og hyggede os hele aftenen

23.00 ZzzzZzz

Søndag

08.00 Jeg havde ikke sat noget vækkeur, da jeg simpelthen bare havde brug for at sove til jeg vågnede. Heldigvis vågnede jeg ikke så sent. Men jeg lå i sengen i laaang tid.

09.00 Solen skinnede. Derfor måtte løbeskoene luftes. Det blev til en 4 km. ved Amager strand.

09.30-14.00 Tøjvask… Oprydning… Indkøb… Blogging…

14.00-15.00 En dejlig bentræning blev klaret med godt overskud og højt humør

15.30-19.00 Mere tøjvask… Oprydning… Madlavning

19.00-20.00 Jeg skriver skriver og finpudser dette indlæg

20-22.00 Netflix’n chill

23.00 ZzzZz

cecilielange_signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 16