Squashpasta i tomatsauce med kylling

Man går aldrig galt i byen med kylling og grønt. Denne ret er én af mine nye ynglingsretter. Jeg foretrækker at lave mad, der er simpelt. Jeg orker simpelthen ikke, at kaste mig ud i vilde retter hvor man skal bruge 100 ingredienser. Keep it simple ;-) Det smager simpelthen så lækkert, og så tager det ikke meget mere end 15-20 min. at bikse sammen.
Du skal bruge: (Til 1 person)
- 1 squash
- 1 fed hvidløg
- 1 kyllingefilet
- 1 rød peberfrugt
- 2 håndfulde frosne edemamebønner
- 1 bund forårsløg
- 1/4 af urtekrams mosede tomater (kan købes hos Føtex, Kvickly etc.)
Sådan gør du:
- Lav spaghetti strimler af din squash. Jeg bruger en “vegetti”, som jeg har købt i Kvickly til 150 kr.
- Skær kyllingen og grønsager i små stykker, og gør dem klar til stegning
- Steg squash spaghettien i olie og hvidløg, og kom det herefter på en tallerken.
- Brun kyllingen i en lille smule olie og kom herefter edemamebønnerne, peberfrugten og forårsløgene i.
- Tilsæt herefter de mosede tomater, og lad det simre i 4-5 min.
- Smages til med salt, peber og paprika

Ingen kommentarer endnu