Gør cardio til en leg

Mine sommerferieplaner

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 20.14.04

Sommerferien nærmer sig for nogle. Desværre ikke for mig, jeg må lige holde ud i 2 måneder endnu, da min sommerferie desværre først kunne finde sted i slutningen af august, men sådan er det engang imellem. Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være tappet for energi. Det er nemlig et helt år siden, at jeg har haft sammenhængende ferie (på mere end én uge). Heldigvis har jeg en masse lækkert, at se frem til i slutningen af sommeren, hvor jeg skal rejse hele to gange med kun 4 ugers mellemrum…. KOM SÅ FERIE :-)

Da jeg har spændende (og dyre) rejseplaner over nytår, er det begrænset hvor meget ferie og penge jeg har til sommerferien. Nu tænker I måske, hvordan jeg får råd til alle de rejser.. Svaret kan I finde her. Men for at komme tilbage til mine sommerferieplaner, så er det virkelig mange år siden, at jeg har været på én uges daseferie i Europa, da jeg som regel hellere vil bruge min ferie på at rejse LANGT væk og opleve en masse. Men i år har jeg virkelig brug for en ferie, hvor jeg ikke lavet andet end at sove på en solseng, så jeg skal sgu på vaskeægte charterferie ;-) . Min kæreste og jeg har netop bestilt én uges ferie til Rhodos, på et rigtig lækkert(voksen)hotel, som ligger lige ud til stranden. Egentlig ville vi gerne have været til Sardinien eller Zakynthos, men her kostede de lækre hoteller det dobbelte – og jeg er altså for nærig til at give 20.000 kr. for én uges ferie i Europa. Hvis I kan anbefale nogle lækre restauranter på Rhodos, må i meget gerne smide en kommentar :-)

sommer1

Billederne er lånt fra Spies 

Allerede tre uger efter jeg kommer hjem fra Grækenland, holder jeg sgu ferie igen. Min svigerfar fylder rundt, og har derfor inviteret en tur til Spanien, hvor han har lejet et stort hus i Mijas. Det bliver simpelthen så hyggeligt med en rigtig familieferie!

sommer2

Billederne er lånt fra Villasaway

Selvom jeg skal være herhjemme det meste af sommeren, er jeg sikker på at jeg nok skal komme til at hygge mig. Aftenerne er lange, og der er masser af tid til grill og rosé med vennerne. Weekenderne skal udnyttes og jeg regner da også med at smutte en weekendtur i sommerhus med min kæreste.

Hvad skal I lave af spændende ting i løbet af sommeren? :-)

cecilielange_signatur
   

3 kommentarer

  • Ida

    Jeg følger lige med her, da jeg også leder efter tips til Rhodos.
    Min kæreste og jeg skal afsted om under 14 dage – så lækkert :-)
    God ferie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Cecilie,
    Jeg kan varmt anbefale restauranten Marco Polo i den gamle bydel i Rhodos by. Det er en lidt finere restaurant end de fleste (men slet ikke som en fin i DK) og lidt svær at finde. Man sidder i en hyggelig gårdhave og maden var god. De lokale kommer også her og der er generelt booket, når klokken når de græske spisetider. Man kan godt bestille bord og hvis I bestiller til lidt tidligere skulle det kunne lykkedes.
    Yiannis ligger ligeledes i den gamle bydel. Den er mindre og ikke lige så fin. Det var ældre herre, som lavede maden til os med kærlighed og uden stress. Det smagte helt vildt godt (fik bl.a. en masse bagte auberginer med tomatsovs og tzaziki til) og man kan sidde ude i deres gårdterrasse – så er man væk fra larmen.
    Håber det kan bruges.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikala

    Jeg kan desværre ikke hjælpe mht. Rhodos, men vil lige komme med en anbefaling ang. Mijas. I Arroy de la Miel ligger der et Tivoli og lige ved siden af det, en kabelbane/gondol op til toppen af et bjerg, hvor der er den vildste 360 grader udsigt. Samtidig er der et ørneresavat hvor der hver dag er fodring af ørnene (som kommer tæt på!). Det kan virkelig anbefales, og det tager måske 30-40 min i bus fra Mijas! Man kan også gå /cykle op af bjerget, ved dog ikke helst hvor stien starter.
    Generelt er det er skønt område, og kæresten og jeg skal derned om godt 1 uge. Dog skal vi bo nede ved kysten ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør cardio til en leg