De hypede ultraboost løbesko

Kom og løb med mig

Hedeland

Det går desværre ikke super godt med mit løb i øjeblikket. Meningen var at jeg til september skulle løbe halvmarathon. Men jeg har mødt en del modstand de seneste par måneder, blandt andet problemer med min hjerterytme. Det har resulteret i, at jeg knap nok har kunne løbe 100 m. uden at blive forpustet. Jeg har derfor måtte ændre mine træningsrutiner en del, men sådan er det jo.

Selvom jeg ikke skal ud og løbe 21 km. Har jeg besluttet mig for at tilmelde mig et 5 km. Motionsløb i stedet. Jeg har brug for, at komme i gang med mit løb igen, og ikke lade mig slå ud over min dårlige ”form”. Derfor har jeg tilmeldt mig Hedelandsdysten, som er et af Danmarks største motionsløb. Løbet foregår søndag d. 21. august i Hedehusene. Måske I synes det er mærkeligt, at jeg vælger et løb udenfor Københavnsområdet. Men det er der faktisk en årsag til. Nogle gange har jeg bare brug for, at komme ud af byen og se noget andet end Søerne, Amager Strand, Fælleden, Volden osv. Derudover er det en rigtig god idé at løbe i varieret terræn, for både kroppen og udfordringens skyld.  Jeg har aldrig været i Hedeland. Men det skulle simpelthen være så smukt, og så ligger det kun 20 min. fra København.  Selvom der ikke er super lang tid til løbet, vil jeg stadigvæk forsøge at træne op til løbet. Jeg vil have tre cardiopas om ugen fordelt på 1 times spinning og 2 x løb. Udover min cardiotræning vil jeg styrketræning 2 gange om ugen. Mit cardioprogram for de næste tre uger, kommer til at se sådan her ud.

 

Uge 31

Tirsdag: 1 times spinning

Torsdag: 2 x 2 km. Løb (2-3 min. Pause mellem)

Lørdag: 4 km. Løb uden pause

 

Uge 32

Tirsdag: 4 km. Løb uden pause

Torsdag: 5 km. Løb i roligt tempo uden pause

Søndag: 1 times Spinning

 

Uge 33

Tirsdag: 1 times Spinning

Torsdag: 5 km. Løb uden pause

Søndag: Hedelandsdysten

 

 

Mere information om løbet

Hedelandsdysten er én af Danmarks største motionsløb. Det finder sted søndag d. 21. august kl. 10. i Hedehusene. Det sjove ved dette løb, er at alle kan være med. Der vil være børneløb, 5 km, 10 km. og halvmarathon, og for dem der ikke gider løbe er der en masse sjove aktiviter for både børn og voksne. Hvis man tilmelder sig et af løbene inden 15. august, er der penge at spare. Det koster kun 100 kr. at tilmelde sig 5 km. løbet. Så skynd Jer at tilmelde Jer.  Alle priser kan ses her. OBS. Børneløbet er gratis.

Som sagt deltager jeg selv til løbet. Så hvis nogle af Jer vil løbe med, skal I være mere end velkommen. Det kunne være så sjovt, at hilse på nogle af Jer :-) Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt meget til at løbe ude i naturen og i et andet terræn end jeg er vant til.

Find mere information om løbet her.

 

 

IMG_7013

cecilielange_signatur
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De hypede ultraboost løbesko