Små ændringer i hverdagen kan føre til vægttab

Grænseoverskridende?? I den grad. Der er 5 uger mellem disse billeder. Billedet til venstre er taget d. 18. Juli 2016, mens billedet til højre er taget d. 23. August 2016.
For fem uger siden besluttede jeg mig for, at stramme lidt op på kosten. Jeg har de seneste mange måneder proppet med med hvidt brød og chokolade på daglig basic. Faktisk løb det løbsk, da jeg fik konstateret på hurtig hjerterytme, og derfor skulle tage den med ro på træningsfronten. Meget dumt ja. Men det der skete, var at jeg havde så ondt, af mig selv fordi jeg ikke måtte træne (selvmedlidenhed længe leve), og derfor forkælede jeg mig selv med nutellamadder… Nu har jeg aldrig været typen, der har vejet mig, så jeg aner ikke om jeg havde taget på, men jeg kunne mærke at jeg konstant var oppustet og følte mig utilpas. Det var her jeg kontaktede Line. Hun spurgte ind til mine mål og udarbejdede herefter en kost- og træningsplan. Derudover var planen at jeg hver mandag sendte mine mål til Line, så hun kunne følge op på mig.
Egentlig ved jeg godt hvad jeg skal spise og hvordan jeg skal træne, for at se resultater, men jeg havde brug for én at stå til ansvar for. Line har været så sød gennem hele forløbet og ofte spurgt mig ind til hvordan det er gået. Det skal lige siges, at jeg ikke har været på nogle sultekur, jeg har hverken vejet min mad eller talt kalorier. Jeg har stadigvæk spist både pizza, burger, kage og drukket alkohol, men har jeg så overhovedet fået noget ud af det? Svaret kommer længere nede
Hvad har jeg spist?
Jeg har spist efter 80/20 reglen. I hverdagene har jeg holdt mig til de sundere alternativer, og når der har været diverse arrangementer og fødselsdage, har jeg bare spist hvad der blev serveret. Jeg har primært spist proteinrig havregrød til morgenmad, da det holder mig mæt i lang tid, mine mellemmåltider har oftest bestået af ét stykke frugt, én figenstang eller en proteinbolle med magert kylling. Til frokost har jeg primært spist 2 æg med en masse grønt, og til aftensmad har jeg langt de fleste dage fået noget der minder om kylling med grønt. Som tidligere nævnt har der været plads til både alkohol, take away og sukker i weekenden. Og det har faktisk fungeret super godt for mig. Det aller vigtigste er, at jeg er sluppet af min daglige sukkertræng!
Hvordan har jeg trænet?
Jeg har faktisk ikke ændret særlig meget på mine træningsvaner. Jeg har altid været god til, at komme op og træne. Derfor har jeg fastholdt mine 5 ugentlige træningspas fordelt på 3 x styrketræning og 2 x LIIS cardio. Desværre har min konditionstræning ikke kunne udføres helt så godt, da min puls går lidt for meget amok. Så indtil der kommer en afklaring med mit hjerte, må jeg holde lidt igen. Hvis jeg havde kunne lave mere HIIT træning, havde jeg helt sikkert kunne smide lidt mere fedt.
Resultater…
Hvad har jeg egentlig fået ud af at droppe det daglige brød og chokolade? Èn ting er helt sikkert.. Jeg har det meget bedre i min krop, end jeg havde for 5 uger siden. Der er måske ikke kæmpestore ændringer rent udseendemæssigt, men det vigtigste er, at jeg er ved at finde balancen igen. Selvom jeg normalt aldrig vejer mig, ville Line gerne have at jeg vejede mig. Så her kommer mine resultater.
18. Juli 2016:
Vægt 61,0 kg
Fedtprocent 19,9 %
23. August 2016
Vægt 59,4 kg (– 1,6 kg)
Fedtprocent 16,1 % (-3,8%)
Det er ikke fordi, at jeg har tabt mig overdrevet meget. Men jeg er faktisk ganske godt tilfreds på trods af at jeg også har indtaget alkohol, sukker og fastfood. Det viser bare, at man sagtens kan skabe resultater selvom man ikke lever fanatisk. Hvis man vil længere ned i fedtprocent, kræver det desværre at der er en smule mere kontrol over kosten. Men jeg er altså ganske fint tilfreds med en fedtprocent på 16,1 % :-) Tak til Line, for god støtte gennem hele forløbet. Nu kan jeg tage på ferie med god samvittighed

Det er ret vildt hvad så små ændringer kan gøre. Hvor er du sej!
Hvor får du målt din fedtprocent? Jeg synes altid det koster en krig at få målt