5 træningsprogrammer til alle niveauer

Livet som HD studerende

via GIPHY

Søndag.. En dag som de fleste forbinder med afslapning. Men det gælder ikke for mig. Jeg er snart ved vejs ende. Eller sådan næsten da. Jeg er netop gået i gang med mit afsluttende speciale på HD studiet, som jeg (forhåbentlig) er klar til aflevere d. 2 maj. Vejen til specialet har ikke altid været en dans på roser, men jeg har kæmpet og jeg er stolt af at have klaret indtil nu. Jeg går nogle sindssyg hårde måneder i møde, men jeg er klar til kampen og jeg glæder mig til at komme ud på den anden side.

Jeg har fået rigtig mange spørgsmål til studiet. Hvad kan jeg bruge det til? Er det virkelig så hårdt som folk siger? Og hvordan fungere det overhovedet ved siden af et fuldtidsarbejde? De spørgsmål vil jeg meget gerne svare på nedenfor.

Hvilken HD læser du og hvorhenne?

Jeg læser HD 2. del i økonomistyring og processledelse på CBS

Hvad skal der til for at man kan læse HD?

For at man kan starte på HD 1. del kræver det en gymnasial uddannelse. Jeg sprang 1. delen over da jeg havde merit fra min finansøkonom. Jeg ved ikke om man stadigvæk kan gå den vej, men prøv at læs mere på ug.dk

Hvordan fungere det ved siden af dit arbejde, og hvad med fritid?

Hvis det skulle være gået nogle næse forbi, så arbejder jeg fuldtid og studere deltid. Jeg har valgt at læse HD om aftenen. På de første 3 semestre har det været 2 x undervisning om ugen. I mit tilfælde hver tirsdag og torsdag fra 17-21 (ca.). Det bliver hurtigt nogle lange dage, så det skal man lige vende sig til. I eksamensperioderne fravælger jeg mange sociale arrangementer. Det er super irriterende, men jeg har heldigvis en forstående familie og nogle dejlige veninder, der støtter mig.

Hvad koster det at læse en HD?

Det er vidst forskelligt, alt efter hvilken linje man læser. Min HD koster omkring 16.000 kr. pr. semester. Der er heldigvis mange arbejdspladser som er villige til at betale :-)

Er det hårdt at læse HD?

Ja, det synes jeg! Men det er selvfølgelig hvad man gør det til. Nogle synes det er hårdt, andre gør ikke.  Jeg synes personligt, det er pisse hårdt i eksamens perioderne, når man skal bruge det meste af weekenderne. Jeg er som regel så træt i hverdagene efter arbejde at jeg ikke er meget værd. Derfor er det primært kun weekenderne jeg bruger på studiet.

Hvor meget tid bruger du på studiet?

Det er meget forskelligt.  Ved siden af undervisningen brugte jeg måske max. 2 timer om ugen på læsning.  Mere gad jeg simpelthen ikke! For mig var det vigtigt at have et liv ved siden af arbejdet og studiet. Men op til eksaminerne brugte jeg i hvert fald tre-fire weekender på at læse op og forberede mig. De der eksamens perioder tager livet af mig!

Hvad kan man bruge en HD til?

Igen. Det kommer helt an på hvilken linje man læser. Det svarer til en bachelorgrad. Dog har jeg lagt mærke til at mange virksomheder sidestiller cand.merc og HD i stillingsannoncer :-)

Vil du anbefale andre at læse HD?

Ja og nej. Det kommer alt an på hvad man har af mål og hvor man er i livet. Personligt kan jeg rigtig godt lide den måde undervisningen fungerer på, her får man nemlig kombineret teorien med den praktiske del. Jeg har også ladet mig fortælle at HD er et anerkendt studie, når man en dag skal søge nyt arbejde. Selvom det til tider har været hårdt, synes jeg at det har været det hele værd :-)

 

Jeg håber at i er blevet klogere på HD studiet – God søndag :-)

 

cecilielange_signatur
   

3 kommentarer

  • K

    Jeg synes ofte du har tendens til at fortælle hvor hårdt det er at læse HD, men synes også det handler om prioritering. Jeg læser HD (r), skriver hovedopgave og arbejder som revisor, har ikke mange uger hvor jeg arbejder mindre end 50 timer. Dertil har jeg også et barn. Jeg synes personligt ikke det er hårdt, tværtimod. Det handler om man må acceptere at der ikke er plads til veninder og træning alle ugens dage. Men værre er det heller ikke. Synes derimod studiet er en god måde at få den faglige del af ens job på plads. Synes da også med tanke på, at jeg er ‘ung’, 27, at mødes med andre unge, trods jeg sidder i et kæmpe revisionshus, dermed bliver ens netværk også udvidet. Havde jeg været fuldtidsstuderende i stedet havde jeg skulle arbejde i stedet. Så synes ikke det er meget anderledes end dem der er fuldtidsstuderende, de har bare fri på nogle andre tidspunkter. Det er dog sjældent jeg arbejder i weekend mod mange fuldtidsstuderende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg syntes HD var hård! Men jeg gør det gerne igen! Hvilket job/stilling håber du at lande med din HD ? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Det ved jeg ikke helt endnu. På nuværende tidspunkt er jeg ret tilfreds med mit job, så det må tiden vise :-) Hvilken HD læste du?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 træningsprogrammer til alle niveauer