Jeg har ikke behandlet min krop godt

Her skal du bo i Århus

comwell4

I sidste weekend forlod jeg København til fordel for Jylland. Jeg er faktisk næsten aldrig i Jylland, da jeg synes det er lidt pebret at komme over den skide bro, og specielt hvis man tager toget. Det er jo billigere at tage flyveren til eksempelvis London?! Men for at vende tilbage, så var Robin og jeg inviteret til barnedåb hos min gode veninde Mai, der normalt er bosat i Dubai. Barnedåben skulle foregå i Silkeborg om søndagen, så vi ville egentlig gerne tilbringe hele weekenden i Jylland når vi nu alligevel skulle over broen. Robin har aldrig været i Århus, så det var oplagt at tage et par dage i smilets by. Vi brugte dagene i Århus på at gå rundt inde i byen, spise lækker mad og  slappe af på hotelværelset med film og bland selv slik. Lige  en weekend efter mit hoved.

comwell2

Jeg elsker at lede efter hoteller når vi skal på ferie, og jeg plejer faktisk at være ret god til det, hvis jeg selv skal sige det ;-) Så jeg fik endnu engang opgaven at finde det helt rigtige hotel. Jeg har tidligere boet på Comwell i Sorø, og det var virkelig lækkert! Så da jeg så at der var et Comwell i Århus behøvede jeg ikke at kigge på flere hoteller. Og tro mig. Vi fortryder bestemt ikke, at vi valgte Comwell. Beliggenhed, comfort, service, værelserne, udsigten, morgenmad, det hele spillede 100%. Da vi ankom fredag eftermiddag blev vi taget imod af en sød receptionist, som forklarede os om hotellet samt faciliteterne. Hotellet i Århus er ikke et spahotel som mange andre Comwell hoteller. Men det gør det bestemt ikke mindre lækkert. Vi boede på øverste etage med udsigt over havnen og byen.

comwell

Det tog ca. 5-10 min at gå ind til byen fra hotellet, hvilket var ganske passende, og som prikken over i’et ligget street food LIGE ved hotellet. Værelserne er store, rene og meget stilfulde. Sengene er fantastiske og det samme er dynerne (er man blevet gammel når man værdsætter en god seng og dyne?) Og så til noget af det vigtigste. Hvis der er noget, som jeg har høje krav til er det morgenmad. Igen levede Comwell op til mine høje krav. Der var alt, og det smagte GODT! Pandekager, æg, bacon, brød, ost, pølse, frugt, yoghurt/skyr, nødder, müsli, frisk ingefærshots, hjemmelavet nutella og meget mere!

Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg booker et værelse her. Tusinde tak til Comwell for at have os sovende :-) I kan læse mere om hotellet her.

comwell3

 

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Comwell.

 

 

cecilielange_signatur
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har ikke behandlet min krop godt