Dilemma! Hvad skal vi gøre?

Søndag = House Hunting

20504265_10155535605588497_545920483_n

Reklamelinks: Kjole her

For et par uger siden, skrev jeg dette indlæg. Man kan rolig sige at vi er blevet meget klogere den seneste måneds tid. Vores dilemma går kort sagt ud på om vi skal blive boende i vores lejlighed, eller om vi skal tage springet og flytte i hus. Vi er kommet frem til, at når det rigtige er der, så er vi klar til flytte, men det haster ikke, for vi vil ikke tage en forhastet beslutning, som vi måske fortryder senere hen.

Vi har efterhånden været ude og kigge på en hel del huse, rækkehuse og lejligheder. Faktisk alt fra nybyg til noget gammel lort. Det er en lang proces, men vi er allerede blevet meget klogere på hvad vi egentlig gerne vil have. Et huskøb er ikke noget man bare lige gør. Det drejer sig i vores verden om rigtig mange penge, og eftersom vi kommer til at sidde væsentlig dyrere end vi gør nu, så er det virkelig vigtigt for os, at det er det helt rigtige.

Men hvad leder vi så efter og i hvilket område? Lad mig sige det sådan… Vi har måtte udvide vores horisont, og måske vi bliver nødt til at udvide den endnu mere . Vi ønsker nemlig helst, at bosætte os i Københavnsområdet (gerne Tårnby eller Dragør). Derudover vil vi gerne have min. 3 soveværelser, Køkken/alrum, gerne 2 toiletter og et bryggers – Så min. omkring 130 kvm. Haven skal være pæn størrelser, så der er mulighed for at ham den lille kan spille fodbold når han bliver ældre og vi kan holde grillaftener for familie og venner.

Det er nok ikke gået nogle næsers forbi at priserne i Københavnsområdet er tårnhøje, så derfor for man altså ikke super meget for pengene (man kan jo få et slot for samme penge hvis man eksempelvis vil købe i Solrød, Roskilde, Køge etc.) Men vi vil altså helst blive i Københavnsområder, derfor må vi gå på kompromis. Jeg kan rolig sige at jeg desværre ikke får mit store flotte hvide palæ med sorte teglsten – Det må jeg have til gode til vi bliver lidt ældre ;-) Men mindre kan også gøre det lige nu. Vi har lavet en liste med alle de huse vi har set, og noteret fordele og ulemper. På den måde bliver vi klogere på hvad vi virkelig godt kan lide, samt hvad vi ikke vil gå på kompromis med.

Indtil da, så bruger vi de fleste aftener på at gennemsøge boligsiden. Det er en hård og lang process, for der er virkelig mange valg man skal tage. Jeg håber snart at det perfekte hus dukker op :-) Kryds fingre for os.

 

 

cecilielange_signatur
   

1 kommentar

  • Thea

    Ej hvor hyggeligt, hvis I rykker mod Solrød og Køge. Vi kigger i Karlslunde :-)

    Ps. Du ser godt ud.

    Kh @theahebsgaard

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dilemma! Hvad skal vi gøre?