Indkøb til baby

Glæden blev erstattet af bekymring

p1030711

I dag har jeg nået endnu en milepæl i graviditeten, der er nemlig “kun” 100 dage til jeg rammer terminsdagen. Jeg burde være glad og lykkelig. Intet burde have lov til at overgå den følelse. Desværre fik jeg en rigtig dum opringning fra en læge i går. Hun spurgte om jeg var et sted, hvor jeg kunne tale. Min mave slog knuder, da jeg allerede dér vidste hvilken besked jeg ville få… “Vi har desværre fundet………………” Førend jeg fortæller hvad, der er “galt med mig”, synes jeg lige at i skal have hele forhistorien.

Da jeg var til første lægebesøg i graviditeten blev jeg spurgt ind til arvelige sygdomme i familien. Jeg nævnte at min morfar var død af cystenyrer og min onkel vidst også havde det. Min læge noterede det, og sagde at hun lige ville kontakte en genlæge på Rigshospitalet for at høre hvordan og hvorledes. Som ugerne gik, tænkte jeg ikke rigtig over det. Genlægen ville dog gerne undersøge min mor og min onkel nærmere, for at tjekke deres nyrer. Samtidig blev lægen opmærksom på, at min onkel har haft en aneurisme i hjernen, og at hans datter (min kusine) døde under sin graviditet grundet en aneurisme i hjernen. Lægen fortalte mig at der muligvis var en sammenhæng mellem den arvelige nyrersygdom og aneurismer i hjernen.

Min mor havde egentlig fået tjekket sine nyrer for 10+ år siden, hvor de ikke havde fundet noget. Desværre viste det sig, at hun nu havde flere cyster i både nyrer og lever, hvilket betød at hun skulle/skal igennem flere undersøgelser. Samtidig fik jeg også lavet en scanning af mine organer samt taget blodprøve, for at lægerne kunne sammenligne min mors og mine gener. Mine organer var heldigvis rigtig fine, og jeg fik beskeden om at der kun var 5% risiko for at jeg havde samme genfejl som min mor. Jeg var helt overbevist om at alt var godt, indtil jeg fik opringningen fra genlægen i går. Hun fortalte at jeg havde samme genfejl som  min mor, og at jeg nu skulle undersøges nærmere. Jeg får en akut indkaldelse til en samtale hos nogle neurologer/kiruger omkring mit videre forløb. Risikoen for at jeg har en aneurisme i hjernen er stor, hvilket i sig selv ikke er farligt. Men hvis den brister , er riskoen for at jeg dør/bliver hjerneskadet stor. Lige nu er neurologerne ved at finde ud af hvordan de kan MR scanne min hjerne. Det er normalt ikke en undersøgelse man vil foretage på gravide da man ikke ved om det påvirker babyen. Imens lægen forklarede hele situationen var der fuld gang lillemaden i maven, hvilket bekræftede mig i hvor meget jeg har at “kæmpe” for.. Min lille familie <3.

Derudover er de ved at finde ud af om jeg kan føde normalt, for hvis det viser sig at der er noget i hjernen, kan en fødsel fører til bristning af aneurismen. Indtil jeg får den indkaldelse har jeg fået besked på at tage den med ro og ikke komme i situationer hvor jeg bliver stresset.Jeg beder en bøn til, at min og min mors hjerne er helt fine og uden aneurismer. Det aller vigtigste er at både baby, kommende mormor og jeg kommer igennem dette uden mén. Kryds fingre for os <3

cecilielange_signatur
   

8 kommentarer

  • M

    Kære Cecilie,

    Sikke en omgang I går igennem. Wow, og hvor stort at du deler det med os. Jeg ville bare skrive kort at jeg krydser fingre for at alt spiller som det skal. Virtuelt knus herfra ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia Andersen

    Puha :( jeg håber på det bedste for dig og din familie og krydser fingre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg skriver normalt ikke kommentarer på blogs, men jeg bliver nødt til at fortælle dig, hvor rørt jeg bliver af at læse, hvad du, og din familie går igennem netop nu. Jeg er selv gravid, og kan forstille mig hvordan sådanne oplysninger kan tage pusten fra en. Håber virkelig på alt det bedste. Kæmpe kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mary Salvador

    awww – held og lykke, håber ikke at der er noget. Det lyder ihvertfald ikke rart. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Bech

    Kære Cecilie. Åh hvor jeg håber både for din søde mor og dig. Heldigvis findes der kejsersnit så det skal nok gå. Hils dine forældre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birthe

    Kære Cecilie jeg håber det bedste for jer alle. Jeg krydser fingre og sender healende engle afsted.💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Håber det bedste for dig og familien 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nessie

    Kære Cecilie
    Jeg ønsker for dig at alt går vel <3
    Jeg tror du skal vælge kejsersnit.
    Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indkøb til baby