Sidste rejse inden babys ankomst

Vi har købt et hus!

p1020221

… Og vi har det cirka sådan her ^

Sikke en overskrift, hva? Men den er sgu god nok! Som nogle af jer måske ved, har Robin og jeg brugt de sidste måneder på at lede efter det perfekte hus til vores lille familie. Nu har vi altså fundet det OG købt det. Måske nogle af jer er lidt nysgerrige på at vide mere om huset? Her kommer lidt facts om vores nyeste og hidtil dyreste køb

+Huset nåede aldrig til salg på nettet – Vi var for hurtige ;-)

+Huset ligger på en lukket villavej et par hundrede meter fra Øresund

+Huset ligger ca. 25 min. kørsel fra Indre København

+Huset er ca. 170 kvm

+Huset ligger i et område med legepladser, tennisbaner og badebro.

+Huset er i 2 plan og har en virkelig hyggelig terrasse på første sal.

+Huset har en dejlig forhave med træterrasse og aftensol – Perfekt til grillaftener! Og så er der selvfølgelig også en baghave med plads til ham den lille kan hoppe på trampolin og spille fodbold, når han bliver gammel nok.

+Huset har 5 soveværelser, hvilket betyder at jeg kan få et helt værelse KUN til tøj! YES

+Huset er nyistandsat, hvilket vil sige at vi ikke skal lave så meget når vi flytter ind – andet end at male lidt vægge og slibe gulve.

+Huset ligger 200 meter fra to veninder, som også er gravide. Hvor hyggeligt er det lige?!

+Huset har så mange muligheder, og vi glæder os til at indrette det og gøre det til VORES hjem.

 

Jeg kan desværre ikke dele billeder af huset endnu, da jeg aldrig kunne finde på at dele billeder af andre folks hjem. Vi overtager først huset til næste forår/sommer, så i må have tålmodighed og vente med at se billeder af det :-) Indtil da bliver vi boende i lejligheden, hvilket betyder at vi skal bo her de første 6 måneder med baby. Det passer mig faktisk ganske udemærket, så jeg kan få lov til at nyde de første måneder og have fuld fokus på vores lille skabning. Derudover har vi virkelig mulighed for at tænke os rigtig god om med indretningen. Vi ved endnu ikke helt hvilken stil vi skal gå efter, men det skal vi nok finde ud af. Jeg er allerede gået igang med at suge inspiration til mig på instagram og pinterest. Så hvis i kan anbefale nogle lækre profiler, må i endelig sige til :-)

God aften.

cecilielange_signatur
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste rejse inden babys ankomst