Sneakpeak på baby"værelse"

Når kroppen siger fra

p1040101

Uldundertøj fra Kari Traa – Graviditetspude BBHugeMe

Jeg har haft den mærkeligste uge. Den har stået på alt fra samtale på Rigshospitalet til en tur på fødegangen på Hvidovre. Jeg har altid troet at jeg ville være den der “super gravide”, der ville hoppe rundt og stadigvæk foretage mig alle de aktiviteter som jeg plejer. Jeg har (sjovt nok) aldrig kunne sætte mig ind i hvordan andre gravide har haft det når de har sagt, at de var trætte og at de blev nødt til at skrue lidt ned. Jeg har måske altid set det liiiiiidt som en dårlig undskyldning for at smide sig på sofaen.

En graviditet er forskellig fra person til person, og vores kroppe reagere forskelligt. Derudover skal man huske på at folks hverdag er forskellig. Har du f.eks. et 8-16 job hvor du ikke lige har mulighed for, at smide benene op i løbet af dagen? Eller er du måske studerende og har en knap så mange fastlagte timer på skolebænken? Eller måske du har børn, så du ikke “bare” kan smide dig på sofaen efter arbejde”. Èn ting er sikkert. Jeg har i hvert fald fået respekt fra den gravide kvinde, og det er ligegyldigt hvordan hendes hverdag ser ud! Men for at vende tilbage til mig og mit helbred, så vil jeg lige fortælle jer hvordan min uge udviklede sig.

Ugen startede med en samtale på neurokirugisk klinik på Rigshospitalet. Til jer, der ikke har læst med, har vi en lidt dum familiehistorisk, som har skabt stor bekymring hos mig. Samtalen gik egentlig ud på at neurokirugen skulle forklare om de her aneurismer i hjernen og hvordan vi skulle forholde os. Han anbefalede at de ventede med at lave en MR Scanning til babyen er ude. Dette skyldes at man helst vil undgå at babyen får de stråler fra scanning, da man ikke kender risikoen for det. Jeg valgte naturligvis at lytte til deres anbefaling, så MR scanning er rykket til starten af det nye år. Dog er det vigtigt at jeg passer på blodtrykket og lever sundt, da forhøjet blodtryk og en usund livsstil ikke ligefrem er en fordel, hvis man har en aneurisme i hjernen – Surprise. Næste step er om jeg må føde normalt. Jeg skal på Rigshospitalet med min mor d. 18. september hvor vi skal have svar på hendes MR scanning, og så skal jeg have samtale med en fødselslæge d. 13. oktober. Jeg krydser fingre :-)

Jeg tog et par hjemmearbejdsdage for at få lidt ro på, men selvom jeg lå meget ned havde jeg vanvittig mange plukveer. Sådan cirka 5-6 i timen. Jeg tog til lægen onsdag morgen for at få tjekket blodtryk og urin. Og da det var fint, anbefalede de en tur forbi fødegangen på Hvidovre for at sikre sig at alt var ok mht. mine plukveer, og jeg ikke var på vej i fødsel. Jeg må indrømme at jeg nåede at tænke 1000 ting. Heldigvis trøstede jeg mig med at plukveerne ikke gjorde ondt, jeg havde ikke tyngdefornemmelse og der var masser af liv i maven. De var super søde til at tage sig af mig på Hvidovre, og der kom hurtigt en jordemoder ind til mig for at undersøge mig nærmere. Jeg fik en “strap” rundt om maven som skulle måle babys bevægelse samt mine plukveer. Derudover skulle hun undersøge længden af min livmoderhals, om den var blød og om jeg havde åbnet mig. Hvorfor er der by the way aldrig nogle som har advaret mig mod denne “undersøgelse”???? Det var seriøst ikke særlig rart! haha. Hun beroligede mig med at jeg stadigvæk havde 3+ cm. tilbage af livmoderhalsen, men at nogle bare får flere plukveer end andre, og at jeg muligvis mærker dem tydligere fordi jeg ikke har så meget fedt på maven. Dog fik jeg besked på at lytte til kroppen, så jeg lige måtte skrue lidt ned.

Jeg kan tydeligt mærke at min krop er HELT færdig efter en 8 timers arbejdsdag. Jeg kan INTET foretage mig når jeg kommer hjem, andet end at lægge mig på sofaen med en pude mellem benene. Jeg har et “almindeligt” 8-16 job. Men der er sgu run på. Henover sommeren har jeg knoklet. Virkelig knoklet. Vi har været underbemandet, hvilket har resulteret i at jeg har skulle arbejde for flere mennesker. Optimalt? Overhovedet ikke. Jeg håber virkelig at det hjælper med en uges ferie (faktisk halvanden) fra på fredag. Det er tiltrængt med én hel uge på en solseng!

Desværre gik jeg glip af weekendens helt store fest på jobbet. Der blev nemlig afholdt stor koncernfest for mange tusinde medarbejde. Der fik jeg sgu en lille smule FOMO, for hold nu op hvor gad jeg godt have danset rundt med opført mig skørt sammen med mine kollegaer, specielt nu hvor jeg også går glip af ALLE julefrokoster i år….. Jeg tager revanche… Men det vigtigste er at lillefisen og jeg har det godt, så kommer alt andet i anden række :-)

 

cecilielange_signatur
   

8 kommentarer

  • Kirstine

    Uden at på nogen måde skulle skræmme dig, aå troede jeg også jeg skulle være super gravid, særligt fordi jeg var i god form, der var ingen historik i min familie for folk var dårlige når de var gravide osv.

    Jeg endte 10 uger før termin med livmoderhals på 12 mm, havde haft veer flere gange og optil jeg var 30 uger havde jeg enormt med plukveer. Efter uge 30 var det veer jeg måtte have stoppet. Da vi nåede 34+0 stoppede de ikke veerne, men moderkagen rev sig løs trods vandet var gået og havde veer så endte i akut kejsersnit. I dag er jeg glad for mit kejsersnit når jeg hører om nogle af de problemer folk der har født normalt har. Men ønsker da fortsat at føde normalt hvis jeg får flere børn.

    Jeg tror det er enormt vigtigt at lytte til kroppen, jeg lyttede ikke til mine plukveer, hvilket ‘kostede’ mig et barn i c-pap og med sonde fordi jeg fødte for tidligt. De har det bedre i maven end udenfor før de er klar. Det er bare til december, måske virker det længe lige nu, men der er masser af tid til motion og diverse ting når du har født. Men du bliver fanget endnu længere tid hvis ikke du lytter til kroppen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Puha. Det lyder ikke sjovt. Dog sagen jordemoderen på hospitalet at så længe min plukveer ikke gjorde ondt og jeg ikke følte tyngdefornemmelse skulle jeg ikke være bekymret, da jeg stadigvæk havde 3cm livmoderhals tilbage og at jeg bare skulle tage afsted på ferie og nyde det. Hun lød overhovedet ikke bekymret. Jeg er lidt spændt på hvad min egen jordemoder siger på tirsdag, for jeg må indrømme at jeg selv bruger ret meget energi på at tænke over det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Merete

      Som modvægt vil jeg sige, at jeg er midt i min anden graviditet, og har et hav af plukkeveer. Det havde jeg også i min første graviditet og der fødte jeg helt ukompliceret dagen efter termin. Så du kan sagtens have masser af plukveer uden, at det betyder noget som helst. De må selvfølgelig ikke under nogen omstændigheder gøre ondt, og det er en god ide lige at mærke ekstra efter, om man har lidt for meget fart på, når de kommer. Men bare rolig, nogle af os er bare udstyret med en ekstra sensitiv livmoder;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kirstine

      Hvis de siger det, så skal du lytte til det. De har ret godt styr på det og hvis ikke man stoler på dem hvor er man så henne i processen. Forstår godt du tænker meget over det, det gjorde jeg også. Men husk lægerne er dygtige i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Puh, jeg har også altid troet at man svævede på en lyserød sku når man var gravid! Første graviditet stod på opkast de første 7 mdr., et vægttab på 15 kg og samtlige indlæggelser grundet dehydrering. 😏 nu her anden gang(jeg er i uge 19) kastede jeg ligeså meget op de første 16 uger og har været indlagt 4 gange.. nu går det bedre og jeg kaster kun op 3-4 gange om dagen, men hold nu op hvor er jeg træt hele tiden og prøver at passe job, barn og mand 😅
    Jeg synes du er sej med alt det du psykisk går igennem og jeg hepper på dig!! 😊 Du gør det godt!
    Knus fra hende der IKKE skal have flere børn 😅😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Nej, det er absolut ingen dans på roser, at være gravid. Jeg troede også, at jeg skulle træne “til det sidste” men energiniveauet var altså kun til at passe de ting, der skulle passes: arbejde, transport, venner og familie.
    Jeg fik et planlagt kejsersnit og jeg synes det var en fantastisk oplevelse. Jeg synes generelt vi skal passe på med at glorificere den “normale fødsel”. Som jeg engang læste: “Hvorfor skal det gøre ondt i fi***n før man kan blive en rigtig mor?” :)
    Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen, men min pointe er, at det altafgørende ved fødslen ikke er fødslen – men baby der kommer ud og ændrer jeres liv for evigt.
    Held og lykke med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    God karma og energi til dig Cecilie. Jeg havde masser af plukveer begge gange og er begge gange blevet sat i gang 14 dage over tid😊 Nyd den velfortjente ferie og måske er en deltidssygemelding en mulighed på dit arbejde, når du er retur og ellers en fuld, jeg var det ved begge mine de sidste 2,5 måned jeg var så dårlig at jeg besvimede når jeg stod op og det er det bedste jeg har gjort. Det blev væsentligt bedre da presset forsvandt. Intet arbejde giver en noget for at være sej og underbemanding er ikke dit ansvar. det er så kort tid og det vigtigste er at dig og barnet kommer helt igennem.
    Bagefter kan man give det hele fuld skrald. Jeg har aldrig været i bedre form end nu hvor mine er 6 og 10. Og arbejder også fuld skrald og har aldrig en sygedag ( har en god farmor til barnets første sygedag😉) Rigtig god ferie til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sybille

    Du skal ikke nødvendigvis være så bekymret for plukveer der gør ondt heller. Jeg blev delvis sygemeldt fra mit arbejde i butik under min graviditet i uge 28 pga mange plukveer der gjorde av, de var bange for det ville sætte fødslen igang da min søster er født i uge 32, dog arbejdede jeg stadig 25t om ugen indtil 4 uger før termin, jeg endte med at måtte blive sat igang dagen efter termin i februar. Mine plukveer havde “kun” modnet min krop og var mere modtagelig overfor igangsættelse, men havde 3 cm livmoderhals og fuldt lukket da jeg blev sat igang, min fødsel tog 3 timer fra de tog vandet, jeg havde vænnet mig så meget til plukveerne at jeg opdagede de rigtige veer for sent og måtte føde uden bedøvelse etc. I mit tilfælde var plukveerne min ven, selvom jeg synes det var hårdt imens de stod på og at jeg måtte gå på kompromis med hvordan jeg troede min graviditet skulle være. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sneakpeak på baby"værelse"