Tirsdagstanker #2

Planlagt kejsersnit?

skaermbillede-2017-10-18-kl-15-28-13

Nogle frygter den foranstående fødsel, mens andre tager det rimelig cool. Jeg har altid tænkt at en fødsel var det mest naturlige i hele verdenen, og derfor skræmmer det mig faktisk ikke. Selvfølgelig kan jeg godt mærke at jeg er en smule spændt og nervøs, for man aner jo ikke hvad man går ind til. Jeg vælger jeg at tænke på hvor mange andre, der har klaret et før mig – også selvom det med garanti er en voldsom smerte og en hård process.

Nu er der bare ét mindre “problem”… Det er at det ikke engang er sikkert, at jeg får lov til at føde vaginalt. Jer der har fulgt med i længere tid, ved at vi har noget mindre positivt familiehistorik, som gør at de er ekstra OBS på mig. Det er selvfølgelig rigtig dejligt at det danske sundhedsvæsen er grundige og tager det alvorligt, men det er virkelig ikke sjovt at være i venteposition. For at gøre en lang historie kort (den fulde historie kan læses her) har vi en arvelig sygdom i familien, som medfører større risiko for aneurismer i hjernen. Jeg har desværre genfejlen, men ved endnu ikke om jeg har aneurismer da de først vil scanne mig efter fødslen, så den lille ikke risikere at få unødige stråler. Min kusine døde desværre af en aneurisme da hun var gravid i 9. måned, hvilket gør lægerne i tvivl om de “tør” lade mig føde vaginalt. Èn aneurisme har lettere ved at briste når man udsætter kroppen for et stort pres. Risikoen for at en aneurisme brister er meget lille, men lægerne er stadigvæk i tvivl.

Jeg havde egentlig fået delvist godkendt at føde vaginalt fra en neurolog på Riget og en fødselslæge på Hvidovre. Desværre skulle min sag først vendes på en konference, da flere læger/fagfolk skulle godkendes af flertallet. Jeg var ret overbevist om, at de selvfølgelig gav grønt lys til at lade mig føde normalt. Fødselslægen fra Hvidovre ringede fredag eftermiddag med beskeden, at alle ikke var enige og min sag skulle gå videre til en større konference på Riget, og at jeg ville blive kaldt til endnu en samtale om et par  uger. Min terminsdato nærmer sig. Jeg må indrømme at det er lidt frustrerende at jeg ikke ved hvad jeg skal sætte mig op på rent mentalt. Det stresser mig en smule. Når det er sagt, så har jeg taknemmelig for at lægerne tager det så seriøst.

Lige nu bruger jeg tiden på at finde fordele ved at kejsersnit, bare for at kunne se en smule positivt på det, hvis det er den besked jeg ender med at få. Det eneste positive jeg kan komme i tanke om, er at jeg ved hvilken dag han kommer ud og at han kommer ud lidt før min oprindelige terminsdato. Desværre kan jeg finde rigtig mange ulemper ved et kejsersnit. Derfor vil jeg rigtig godt høre fra nogle af jer som har fået kejsersnit. Måske I har lyst til at dele jeres historier med mig?

Jeg krydser fingre for at de vil lade mig føde vaginalt, men jeg forsøger at forberede mig mentalt på begge. Ud skal han nok komme, og det så er den ene eller anden vej ;-) Det vigtigste er trods alt at både mor og søn kommer igennem det uden mén

cecilielange_signatur
   

17 kommentarer

  • Louise

    Jeg har ikke prøvet at føde ved kejsersnit, men det første der popper op, med tanke på din situation er, at du med garanti får mulighed for at være din søns mor -uden risisci og mén, og din søn får en mor der kan være der for ham, lige fra hans fødsel😊 Det tæller vel også på positiv listen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg fik godt nok akut kejsersnit, så man kan nok ikke helt sammenligne, men – et kejsersnit er ikke fedt, nej, og det tager længere tid for kroppen at komme tilbage til sig selv efterfølgende. Men jeg ville til enhver tid vælge det, hvis der var en risiko for, at en anourisme vil briste ved vaginal fødsel. Det vigtigste er trods alt, at du og baby kommer helskindet igennem fødslen. :-) og en fødsel er en fødsel – uanset hvilken måde, baby kommer ud på. Der er absolut intet galt i at få et kejsersnit! Alle kvinder der føder, er pisse seje! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jennifer

    Hej Cecilie
    Jeg kan virkelig godt følge dig, mit største ønske var/er stadig at føde vaginalt, men min fødsel med min datter endte i akut kejsersnit, så jeg havde veerne osv, men pga komplikationer under fødslen, endte det i kejsersnit. Jeg var enormt ked af det i noget tid efterfølgende, så tæt på, og alligevel så langt fra… men jeg vil bare sige, når man sidder med det fantastiske lille væsen i armene, så er det bedøvende lige meget om det komme ud det ene eller det andet sted, det vigtigste er bare at baby og du kommer igennem det hele uden at risikere dit eller hans liv. Og en anden fordel, du er ikke helt ødelagt for neden, det var jeg faktisk meget taknemmelig for, nu når det absolut skulle ende i kejsersnit ;-) Håber for dig at du får lov til at føde normalt, for det er helt sikkert helt fantastisk 😍. Men husk bare, det kan godt ende i kejsersnit, selvom det ikke var planlagt, hvilket jeg ikke var forberedt på, og var derfor havde det rigtig svært efterfølgende. Det skal nok gå uanset hvad ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HandiMor

    Jeg har fået 3 kejsersnit – 2 akutte og 1 planlagt.
    For mig var der stor forskel på, at få akut kejsersnit og planlagt! Det planlagte gik så fint –
    stille og roligt. Det var også mit 3, så jeg vidste også hvad jeg skulle igennem. Jeg har brugt lidt tid på, at syntes mine fødsler var “forkerte”, hvilket jeg nu ved, er noget vrøvl! For mig kom det hele også til at handle meget om, at få mit barn sikkert og raskt til verden, især vores sidste. Vores mellemste er multihandicappet, ikke pga fødslen, men det blev bare vigtigt for mig, at alt skulle foregå hurtigt og sikkert, så jeg kunne få ham i mine arme.
    Jeg har følt mig i sikre hænder og passet godt på. Far har fået lov til at være en større del af fødslen, da han har fået dem i armene først. Kæmpe oplevelse for ham❤
    Det er lidt træls at man skal passe lidt på i de efterfølgende uger, men hey – du er blevet mor, lad nogle andre støvsuge og handle ind og NYD det😉
    Kram herfra❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mary

    Jeg har også en arvelig sygdom, der får årerne til at briste. I 2001, havde jeg en blodprop i hjernen af pga sygdommen. Da jeg i 2016 skulle føde min søn, var lægerne og jeg ikke i tvivl om et planlagt kejsersnit.
    Det var en rigtig fin fødsel, stille, rolig og smuk. Ja man har et ar, men jeg tænkte ikke meget på det. Man får smertestillende. Det eneste jeg gerne vil have viste, er at baby ikke bliver født med den “madpakke” som ved vaginal fødsel. Derfor endte min søn med sonde et par dage, da han tabte 11% af sin fødsels vægt, der kun var 2675 gram.
    Pøj pøj med fødselen. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Hej Cecilie. Jeg fik planlagt kejsernsit for 3 måneder siden da min datter vendte med hovedet oppe i maven og ikke ville flytte sig. Men det var virkelig en fredelig affære og jeg er kommet mig hurtigt. Jeg var i god form inden graviditeten og tynd af natur, det har sandsynligvis hjulpet til at min krop allerede ligner sig selv. Arret er rigtigt pænt – blev syet med indvendige sting og derefter limet så har aldrig skullet bøvle med plaster. Fordele ved kejsersnit er bla – ingen risiko for akut kejsersnit, ingen risiko for brister eller revner “dernede”, det hele er så kontrolleret og planlagt at man føler sig tryg og endnu vigtigere – man føler barnet er trygt. Naturlig fødsel går oftest godt men nogle gange sidder barnet fast, får iltmangel, har navlestrengen om halsen og jeg ved ikke hvad… det slipper man også for at bekymre sig om. Der er risici ved alt, men efter personlig erfaring vil jeg sige du bestemt ikke skal bekymre dig om planlagt kejsersnit – det er slet ikke slemt overhovedet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Striib

    Hej Cecilie
    Jeg er så enig med dig på dette område!
    Da jeg selv er blevet opereret som spæd ville de også have at jeg skulle have planlagt kejsersnit, da jeg ellers kunne få ødelagt min krop, hvis jeg fødte vaginalt så jeg lyttede selvfølgelig til lægerne☺️ Der er mange tanker der køre igennem ens hoved når man gerne vil føde “normalt” og derved ikke kan af gode grunde.
    Men vi har fået det bedste ud af det alligevel selvom det er hårdt i starten hvor man selv er meget øm og ikke må løfte så meget😅
    /Michelle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Cecilie, jeg fik planlagt kejsernsit efter eget ønske og det var simpelthen den bedste oplevelse. Alt var stille og roligt og jeg følte mig i sikre hænder. Det giver selvfølgelig lidt ubehag bagefter, men det er jeg også sikker på at en vaginal fødsel gør. Det jeg syntes var en bonus for far var at han er meget mere på banen bagefter og det giver virkelig et tæt bånd mellem baby og ham. Så herfra er kun at sige, glæd dig, det er det vildeste at blive mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Cecilie, Jeg har selv født min søn ved akut kejsersnit. Jeg ville også gerne have født vaginalt, og efterfølgende tænkte jeg over alle de ting jeg ikke fik opfyldt.
    Men så snart vi havde vores søn var alt glemt, det en rigtig god oplevelse og efterfølgende var der ikke problemer med eventuelle bristninger eller lignende der skulle ordnes.
    Ved det planlagte kejsersnit kan man til mit kendskab også få barnet op med det samme, hvilket jeg kan forestille mig er et af de største øjeblikke og foregå som i den naturlige fødsel.
    Jeg fødte selv på Hvidovre og personalet var de bedste – også på barselsgangen. Vi tilbragte en lille uge der og der var så meget venlig og god vejledning så den lille ny og mor/far fik en god start på livet og de nye roller. Jeg håber du snart får vished. Uanset hvad så bliver det en fantastisk dag.

    Og bonus info – aret er virkelig så meget flottere og mindre end jeg havde forestillet mig.

    Spørg endelig hvis du har nogle spørgsmål.

    Kærlige tanker, Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej Cecilie!
    Jeg fik planlagt kejsersnit ved min første søn (da han lå med rumpetten ned og ikke kunne vendes), og jeg synes ikke det er noget du skal frygte! Jeg havde som dig håbet at kunne føde ‘normalt’, men jeg blev stærkt frarådet sædefødsel da jeg ikke er så stor. Kejsersnit kan virke super skræmmende og det er en forholdsvis stor operation, men lægerne er så fantastisk dygtige i dag og laver mange hver dag! Da jeg fik mit, var der 3 andre planlagte samme dag, det hjalp mig lidt at tænke på at det er så ‘normalt’ i dag! Alt er planlagt og det foregår stille og roligt.
    Jeg valgte at blive taknemmelig for at jeg kunne få et kejsersnit. Taknemmelig for at jeg er født i en tid, hvor det er muligt at hjælpe os, der ville have rigtig svært ved, samt stor risiko for, at føde vaginalt! Mit råd er ikke at tænke for meget over det, men at tage det som det kommer, følge lægernes råd og få det bedste id af det! Det vigtigste er at dit barn kommer godt til verden, og at I har hinanden! Jeg elsker mit lille ar, det er et eller andet sted et smukt minde synes jeg!
    Desuden fik jeg barberet ben osv., inden – meget praktisk at kende dagen!! Sådan valgte jeg ihvertfald at se på det! Håber du kan bruge det, og skriv endelig hvis du skulle have nogle spørgsmål.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Kære Cecilie
    Jeg kan virkelig godt huske alle de tanker der fløj gennem mit hoved, da jeg skulle beslutte om jeg skulle have planlagt kejersersnit eller føde vaginalt.
    Min datter vendte forkert, og det var ikke muligt at vende hende.
    Jeg endte med planlagt kejsersnit, og har ikke på noget tidspunkt fortrudt det. Det der specielt talte for var, at jeg skulle kunne være så rolig som mulig i situationen. Jeg var simpelhen bange for, at jeg ville panikke ved en sædefødsel, da jeg jo vidste alle de ting der kunne gå galt.
    Mon du ville frygte at presse under fødslen? Og ville din frygt for at der gik noget galt overskygge oplevelsen?
    Det er selvfølglig svært at svare på. Men måske siger din mavefornemmelse dig det?

    Mit forløb med det planlagte kejsersnit var rigtig godt, når det nu skulle være sådan. Det hele forløb stille og roligt, og min krop kom sig rigtig hurtigt. Jeg havde naturligvis smerter de første par døgn efter, men det fyldte bare så lidt, når man lige har fået den største gave man kan få i livet :)

    Held og lykke – hvad end du vælger er det det rigtige for dig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Jeg fødte ved planlagt kejsersnit for tre uger siden. Min blev vurderet til at være 5 kg, og derfor blev jeg anbefalet at få PK, men valget var helt op til mig. Jeg havde gået til fødselsforberedelse inden og var som udgangspunkt indstillet på at føde vaginalt – men da jeg fik beskeden var jeg ikke i tvivl!! Der skete så det, at vandet gik dagen før kejsersnittet var planlagt, så nåede også lidt veer. Selv om det nu blev et akut kejsersnit var det en rigtig god oplevelse! Jeg var ved mine fulde fem hele tiden og fik lov til at se, da de løftede min søn ud af min mave – helt fantastisk!! En basse på 4800!! Jeg er helet rigtig fint og var smertefri efter et par uger – jeg følte mig egentlig aldrig begrænset af såret i forhold til at tage mig af min søn!
    PK var klart det bedste valg for både mig og ham :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Cecilie ☺️ Jeg har ej hellere prøvet et kejsersnit, men hvis jeg stod i din situation, ville jeg helt sikkert vælge planlagt kejsersnit, bare for at være på den sikre side – specielt med den historie om din kusine. Så ville jeg bestemt ikke være i tvivl 😘

    Held og lykke med både beslutning og fødsel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej Cecilie, jeg har prøvet begge slags fødsler og der er helt klart fordele og ulemper i begge. For 2 år siden fik jeg planlagt kejsersnit fordi min datter lå forkert i maven og det var den smukkeste otcmest rolige fødsel! Og anden gang her for 8 uger siden fødte jeg min anden datter ved vaginal fødsel – lige så smuk en fødsel, men bestemt ikk roligt, og jeg havde ellers en fødsel der forløb helt normalt og uden komplikationer. Jeg ser faktisk flest fordele ved kejsersnit og vil i din situation HELT klart anbefale det! Skal jeg selv ha flere børn, så bliver det med kejsersnit. Rigtig meget held og lykke – og følg din egen mavefornemmelse. Det hele er så ligegyldigt om hvordan de børn kommer ud, når først de ligger sunde og raske på ens bryst ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Hej Cecilie. Er du bange for operationen eller er det fordi det er “unaturligt”? Hos kejserinderne.dk kan du få råd til hvordan man kan forberede sig til kejsersnit, det koster et eller andet beløb, og jeg har ikke selv erfaring med siden, så jeg kan ikke fortælle præcis hvordan de kan hjælpe, men måske de kan? Jeg har hørt noget om at barnet f.eks. selv kan (med hjælp selvfølgelig) skubbe sig ud af åbningen og alt mulig andet frygtindgydende. Måske er der gode råd at hente?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miranda

    Hej. Jeg har lige læst dit blogindlæg og kan godt forstå, det er en svær situation med uvisheden. Forhåbentlig kommer der klarhed snart, så du har noget at forholde dig til. Jeg var selv i lidt samme situation, da jeg var gravid – dog af helt andre grunde og i sidste ende var det mig eget valg og ikke lægernes. Men det var super svær, da der jo netop var en risiko ved vaginal fødsel, som jeg undgik ved planlagt kejsersnit. Som jeg læser dit indlæg, så vil du helst føde vaginalt, hvis det er muligt. Det kan jeg forstå – jeg havde det på samme måde og valgte i sidste ende derfor også den løsning. Men fødslen endte alligevel med et akut kejsersnit, da de efter mange timers veer blev nervøse for, om vores datter havde det godt derinde – alt var heldigvis godt, da hun kom ud. Selvom kejsersnit ikke var mit første ønske, så accepterer jeg, at det var nødvendigt. Det er det måske også i din situation. For det er trods alt bedre, at både mor og barn har det godt bagefter, end at baby er født vaginalt :-) At amning er lykkedes rigtig godt for mig, har helt klart også gjort det nemmere for mig at acceptere kejsersnittet. Vores datter er nu 10 mdr og udvikler sig så fint :) Er der noget særligt, du gerne vil høre mine erfaringer med ift kejsersnit, så skriv gerne til mig. Og tillykke med graviditeten! Og uanset hvordan fødslen kommer til at foregå, så skal det nok blive en særlig oplevelse for jer på den gode måde :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla K.

    Jeg fik kejsersnit med, da min datter kom til verden i januar. Hun ‘vendte forkert’ til en vaginal fødsel, så efter anbefaling fra lægerne blev det sådan. Selv drømte jeg ellers om en naturlig fødsel, men mit kejsersnit var som sendt fra himlen. Mit vand gik før datoen for kejsersnittet, så jeg fik veer og endte med et akut kejsersnit. Det forløb (selv i den situation) SÅ ROLIGT. Jeg følte mig i de absolut bedste hænder, det var en fantastisk oplevelse, og jeg fik straks min datter op til mig. 12 timer efter kejsersnittet var jeg ikke længere på smertestillende, og jeg har ingen, som i absolut ingen, gener eller smerter haft siden. Jeg har kunne bære præcis det samme, som inden, og kan slet, slet ikke nikke genkendende til det med, at man er hårdere ramt efter et kejsersnit. Personligt har mit kejsersnit været piece of cake, stik modsat af alle de veninder, jeg har, som har født vaginalt. Uanset, hvad du vælger, bliver det den største oplevelse! Du ønskes al helt og lykke!😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstanker #2