Mit babyshower #WelcomeBabyC

Tirsdagstanker #2

22554702_10155743573298497_645282111_n

I var ret vilde med forrige uges tirsdagstanker #1 – Så hvorfor ikke gentage succesen? :-) Jeg synes virkelig at tiden flyver fra mig i øjeblikket. Selvom jeg kun arbejder deltid, grundet for mange plukveer synes jeg stadigvæk at dagene flyver afsted – Måske fordi jeg bruger mine eftermiddagen på sofaen med min lang lur og netflix? haha.

Men nu til dagens tirsdagstanker:

 

…Hvor meget jeg elsker burger…. Specielt den veganske udgave fra 42Raw. Efter at have set Netflix dokumentaren “What the health” er jeg begyndt at tænke endnu mere over mit indtag af kød, æg og mælk. Ikke at jeg er blevet veganer, det bliver jeg aldrig. Men jeg prøver at mindske mit indtag af det.

…Hvor meget jeg savner at løbe. Jeg glæder mig allerede til, at flytte i hus – for der er baby gammel nok til at sidde i løbevogn. Så skal det altså udnyttes at vi bor lige ved vandet og tæt på skov og dejlig natur.

… Apropos løb. Så glæder jeg mig generelt bare til at komme igang med træningen igen. Den er nemlig ikke eksisterende i øjeblikket grundet antallet af plukveer. Pis og lort! Jeg håber virkelig, at jeg kan finde motivationen når den lille bandit er ude og min læge siger GO :-) Til at starte med skal jeg i hvert fald ud og gå en masse lange ture med Line, som har termin 13 dage før mig!

…Hvor overvældet jeg stadigvæk er over alle de dejlige piger, der mødte op til mit babyshower i søndags

…Hvilket og hvor meget hyggetøj jeg skal investere i? Jeg skal jo trods alt være på barsel hele vinteren ;-) Jeg har forelsket mig i dette uldsæt og denne pyjamas.

…Hvor doven jeg er blevet. Sådan noget som at lægge tøj på plads er bare blevet så udoverskueligt, og så udskyder jeg det… Det skal IKKE blive til en vane! Jeg giver min tykke mave skylden!

…Hvor meget mit hjem trænger til en oprydning. Altså ikke overfladisk, men i alle skuffer, skabe osv. Det er måske en meget god idé at begynde at rydde ud nu, så jeg ikke skal igang når jeg har en baby på armen

…Hvor meget lækkert interiør, der er til hjemmet. Jeg gider ikke gå ud og købe mig fattig i for meget nu. Men når jeg flytter om et halvt år skal den have HELE armen. Dét glæder jeg mig virkelig til.

…Hvor meget FLOT tøj, der er kommet i butikkerne. Jeg har SÅ meget lyst til at shoppe, men ærligt, så er det spild af penge lige nu. Jeg overvejer dog at købe denne jakke – den er seriøst pæn! Og jeg har lige smidt min sorte trenchcoat ud, så må man gerne ikke?

…Hvor svært jeg har ved at sætte mig op til fødslen rent mentalt. Lægerne er i tvivl om de vil lade mig føde vaginalt, hvilket vil sige at vi måske er ude i et planlagt kejsersnit. Min sag er ved at blive vendt med diverse fagfolk på Hvidovre og Riget. Dejligt de er så opmærksomme, men de må egentlig gerne snart finde ud af det da jeg har termin om 46 dage! Jeg uddyber det i et indlæg i morgen :-)

 

Nu vil jeg smutte ind til Robin og putte på sofaen resten af aftenen – Jeg kan nu ret godt lide efterår!

 

cecilielange_signatur
   

3 kommentarer

  • Bente Lange

    Jeg håber at det bliver kejsersnit – for en sikkerheds skyld. Pøj pøj søde😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Næste gang jeg er i KBH skál den burger prøves – tænker det hver gang, og har været der hvert år de sidste 10-15 år, uden at være på RAW som ellers har ligget der ret så længe nu :P Tsk tsk.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kære Cecilie,
    Jeg er ikke selv veganer eller vegetar, men har, ligesom dig, nedsat mit kødindtag over de seneste par år. Dog vil jeg “advare” lidt imod “de dokumentarer der” – fx What the health”, da de ofte ikke fremstiller sagerne ret ensidigt.
    Se i denne forbindelse Morten Elsøes anmeldelse af dokumentaren her: http://www.mortenelsoe.com/blog/whatthehealth
    Den er lidt lang, men scroll evt. ned til “Konklusion: BULLSHIT”

    Udover ovenstående: Jeg skal have prøvet 42 Raw. Var ret skuffet over Simply Raw, men har hørt, at 42 Raw skulle være bedre :-)

    Fortsat god vind med det sidste af graviditeten.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit babyshower #WelcomeBabyC