Jeg er altså ikke klar..... endnu

Få plads til baby i Københavnerlejligheden

p1040594Kommodepuslepladepuslepudepuslesæthvallampesnekugleluftballonurohylderlyskugler 

Jeg er helt sikkert ikke den eneste som står (eller har stået) i den situation ikke at have et ekstra soveværelse til sit kommende barn. Det er som om, at det er blevet en selvfølge at man har et ekstra soveværelse når nu man vælger at udvide familien. Når man scroller gennem instagram dukker det ene søde babyværelse op efter det andet, som taget ud fra et Bo Bedre katalog. Man kan hurtig føle, at man er nødsaget til at leve op til “idealet”.Dog tror jeg langt fra, at dette er virkeligheden for alle. Det er ikke alle som har pladsen eller midlerne til at lave de smukke babysoveværelser. Derudover skal det lige siges at en nyfødt ikke har brug for sit eget værelse – jeg har ladet mig fortælle at de faktisk ikke rigtig bruger deres egne værelse de første par år. Jeg kan selvfølgelig godt se det praktiske i, at have et specifikt babyværelse, og det ville da også være det mest optimale for os.

Selv bor Robin og jeg i en lejlighed i København, hvor der kun er et enkelt soveværelse. Her skal vi blive boende indtil sommer, hvor vi overtager vores nye hus. Indtil da er vi selvfølgelig nødt til at indrette os efter, at vi skal have plads til et lille menneske i lejligheden. Derfor vil jeg gerne vise jer hvordan vi har valgt at indrette os uden et ekstra værelse til den lille, for det er faktisk muligt og det behøver ikke at koste en bondegård :-) Vi har valgt ikke at bruge så mange penge på det i første omgang, da vi jo kun skal bo her i 6-7 måneder endnu, så vi vil hellere gemme pengene til vi skal flytte (så kan jeg få lov til at gå all in!!… næsten i hvert fald). Vi har holdt det meget simpelt, og jeg er sikker på at han nok skal trives selvom han ikke får dit eget værelse til at starte med ;-)

Hvor skal baby sove?

Han skal selvfølgelig sove i vores soveværelse. Han skal ammes hver tredje time hvorfor det selvfølgelig giver mest mening at have ham lige ved siden af. Dog skal han sove i sin egen seng, vi går som udgangspunkt ikke ind for samsovning, men den kan vi tage på et andet tidspunkt ;-). Når det er sagt betyder det selvfølgelig ikke, at han ikke få lov til at putte hos os eller sove der, hvis han er ked af det. De første 3-5 måneder skal han sove i en vugge, som er et arvestykke fra Robins familie. Jeg synes det er super hyggeligt, at Robin og alle hans søskende selv har sovet i den som babyer. Når han vokser ud af vuggen skal han over i en tremmeseng. Her har vi valgt en Stokke Sleepi, som kan bygges ud og bruges til han er omkring fem år.

p1040681UroSengehimmelSkypudeJellycatSengetøjSengerand

Hvad med pusleplads?

Det mest ideelle ville jo helt sikkert være, at man havde plads til at skifte ham på badeværelset. Desværre er vi de heldige vindere af et vaskeægte Københavnerbadeværeslet, hvilket betyder at der på ingen måde er plads til at han kan blive skifte derude. Derfor måtte vi tænke os godt om. Vi havde to muligheder. Det ene var at skubbe det hele lidt sammen i soveværelset og det andet var at lave et lille hjørne inde i stuen. Vi fandt hurtigt ud af, at pladsen i soveværelset ville blive alt for trang. Derudover ville man hurtigt komme til at vække den anden om natten når der skal skiftes. Derfor valgt valget på at lave et babyhjørne i stuen. Vi har valgt at lave vores eget puslebord, da det var en billig og pæn løsning. Kommoden er købt i IKEA og puslepladen er købt hos ønskebørn. Derudover har vi valgt at købe en pæn opbevaringskurv fra Littleroom til alle de småting som fylder og hurtigt ser rodet ud. På sigt skal vi bruge opbevaringskurven til alt hans legetøj.

p1040611

p1040649Vi har ladet os fortælle, at det er en rigtig god idé at have stofbleer, bleer og lignende i øverste skuffe, så det er indenfor rækkevidde. Det råd har vi taget til os. Vi har valgt at købe en masse billige stofbleer i Bilka, de er øko og koster ikke nær så meget som mange andre – Bare lige et tip ;-)

p1040652På nuværende tidspunkt har vi ret mange “ting” stående på puslebordet. Om de bliver stående det ved jeg ikke. Det tror jeg først, at vi kan bedømme når vi prøver det af IRL. Men indtil videre har vi et puslesæt og nogle opbevaringsbokse stående med de mest nødvendige ting. 

Og hvad med resten?

Vi har endnu ikke anskaffet os det helt vilde legetøj til ham, da han alligevel ikke får brug for de første par måneder. Vi har derfor kun anskaffet os et aktivitetsstativ fra Littleroom indtil videre. Det er minimalistisk og fylder ikke super meget, derfor gør det ikke så meget at det står midt i stuen selvom det selvfølgelig kunne være lækkert med et helt legehjørne til ham.

Vi har selvfølgelig også anskaffet os en højstol med babyindsats – Indtil videre står babyindsatsen “gemt” ved siden af kommoden, så den ikke står og fylder, så det må i vente med at se lidt endnu :-)

p1040618AktivitetsstativLegetæppeVedhæng 

Selvom vi har holdt det megt simpelt nu, og ikke brugt en bondegård, så kan i godt glæde jer til at se hans værelse når vi skal flytte – for der går jeg all in ;-) Robin har desværre bare en holdning til hvordan hans værelse skal se ud. Han synes ikke det er fedt, at alle babyværelser er i neutrale pastelfarver. Han vil have farver (hvilket jeg ikke har det særlig godt med, haha) Så jeg er ved at finde ud af hvordan vi får lavet et rigtig fint babyværelse, som ikke ligner alle andres, og hvordan vi får lidt farver ind uden at det bliver too much. Ønsk mig helt og lykke med det ;-)

cecilielange_signatur
   

3 kommentarer

  • Hvor ser det bare fint ud :) Her har lillebror heller ikke sit eget værelse, men det kan sagtens fungere alligevel. En baby fylder nærmest ikke mere end man lader den. Et værelse er fint, men det er jo ikke baby der har brug for det. Ikke i det første lange stykke tid i hvert fald :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Hej Cecilie
    Hvor ser det fint ud! Og det er helt perfekt med inspiration til baby-indretning på begrænset plads, vi kommer nemlig til at stå i samme situation til foråret ;) Dog uden planer om flytning (indtil videre), så vi satser på, at der går et par år før bebs får brug for eget værelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Det er en super løsning med pusleplads udenfor soveværelset. Heldigvis er det kun de første måneder,,man skifter deres ble om natten :)
    Mht farverige børneværelser, er min erfaring, at du ligeså godt kan forberede dig på, at det alligevel ender med at blive farverigt :) baby er ligeglad med pastelfarvet legetøj på aktivitetsstativet osv. De kan i starten heller ikke skelne de farver fra hinanden. Små børn drages bare af det farverige :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er altså ikke klar..... endnu