Når man går glip af en tur til New York

Fra fitnessmus til sofakartoffel

IMG_5863

Siden jeg var fire år har træning og sport været en del af min hverdag. Jeg har brugt utallige timer i skøjte- og badmintonhaller landet rundt, og jeg elskede det. Jeg nød at bruge ALLE mine weekender på at spille turneringer og hygge sig med alle vennerne (konkurrenterne) mellem kampene. Sport har altid føltes meget naturligt for mig i og med, hvilket selvfølgelig hænger sammen med at jeg altid har været aktiv. Min sport har været en gave for livet, det har lært mig at have disiplin og at hårdt arbejde betaler sig. Det har givet mig et fightergen og det har lært mig aldrig at give op, det er jeg dybt taknemlig for.

23283531_10155792290843497_168236271_nMin lillesøster til venstre, mig til højre 

Min træning de seneste år har været mit frirum. Den har givet mig energi, gjort min krop stærk og holdt den slank. Jeg trænede 4-6 gange om ugen, en kombination af styrketræning og cardio alt efter humør. Det fungerede super godt for mig. Selvom jeg til tider synes det var hårdt at finde motivationen efter en hel arbejdsdag, var det trods alt dejligt at komme afsted. I starteten af 2017 gik jeg for alvor igang med mit afsluttende speciale, hvilket tog det meste af min tid. Jeg fik dog stadigvæk presset ca. 3 træninger ind om ugen. Men det var hårdt, rigtig hårdt at passe sit fuldtidsarbejde samtidig med at man skulle bruge alle weekender på at skrive speciale. På et tidspunkt havde jeg gået 2 1/2 måned uden én eneste fridag, det var ulideligt. Selvom træning normalt er mit frirum var det nærmest umuligt at opretholde de 5-6 ugentlige træninger.

23269593_10155792290878497_1823333621_o

IMG_6256

12625703_10153881617823497_1426561139_n

En dag i marts var der to streger på graviditetstesten. Trætheden og kvalmen var forfærdelig. Så ikke nok med at jeg skulle passe mit arbejde og skrive mit speciale, så skulle min krop også til at danne en baby. Det var her filmen knækkede for mig. Det var fysisk umuligt for mig, at opretholde min træning. Der skete simpelthen for meget i min hverdag, mere end jeg kunne overskue. Jeg gik hele dagen på arbejdet med en crazy kvalme, og jeg havde ikke lyst til andet end ristet brød, frugt, knækbrød og ost. Måske ikke det mest nærerende mad, men bare tanken om kød og grøntsager fik min mave til at vende sig. Når jeg kom hjem fra arbejde smed jeg mig på sofaen, og der sov jeg jeg! Lige indtil Robin kom med aftensmad! Og så sov jeg igen efter. Nogle dage forsøgte jeg dog med en lang gåtur, og det hjalp da også med lidt luft til hjernen, men det er bare ikke det samme som hård fysisk træning.

Da den værste kvalmeperiode var overstået, var jeg stadigvæk i fuld gang med specialet. Det var virkelig svært at komme op på hesten igen når man ikke har vedligeholdt sin træning. Jeg fik dog trænet et par gange om ugen, men hverken særlig hårdt eller længe. For det ikke skulle være nok, så fik jeg selvfølgelig også problemer med bækkensmerter når jeg trænede. Jeg kunne hverken gå eller stå efter en træning. Og så kom plukveerne (ca. 60 om dagen), og så kom “småveerne” og så gik der næsten et halvt år uden træning.

Selvom jeg har haft en nogenlunde “nem” graviditet, synes jeg godt nok at jeg har haft mange småskavanker som har lænket mig til sofaen. Det er pisse irriterende, og der er desværre ikke så meget at gøre ved det. Det er trods alt vigtigere at baby har det godt i maven og bliver der inde så længe som muligt. Men det betyder jo egentlig så at jeg er blevet lidt af en sofakartoffel. AV! Dét ord havde jeg aldrig troet, at jeg skulle bruge om mig selv. Jeg kan tydeligt mærke at mit energiniveau er langt lavere, og jeg er slet ikke ligeså effektiv som “normalt”. Fra næste uge må jeg begyndte at gå ture og tage et smut svømmehallen, fordi jeg nærmer mig sidste fase af graviditeten (37+0). Jeg er spændt på hvordan min krop reagere, men jeg glæder mig virkelig. For min krop har brug for lidt bevægelse inden den skal igennem en fødsel.

Men hvad skal der så ske med min træning efter fødslen? I mit hoved har jeg allerede planer om hvordan jeg skal komme i form igen. Men jeg tror det er nemmere sagt end gjort. For det første skal kroppen lige komme sig, og for det andet tror jeg virkelig at det kan være svært at finde motivationen når man ikke får sin søvn og har hænderne fulde med noget andet. Dog er det vigtigt for mig, at komme ud og gå en masse ture med barnevognen ligeså snart, at kroppen er klar. Jeg er godt klar over at jeg ikke kan starte ud med 10 km. Men for mig er det vigtigt, at få kroppen igang. Når jeg skal starte op på “rigtig” træning igen har jeg overvejet at starte til noget mor/barn træning for at sikre, at min krop får den optimale genoptræningsprocess. Jeg tænker at jeg hiver fat i Line (som selv lige er blevet mor). Hun er personlig træner og har snakket om at lave noget mor/barn træning. Det kunne være rigtig optimalt. Ellers tror jeg helt sikkert at noget reformertræning vil være en god måde at genopbygge min core igen, men nu må vi se. Der går i hvert fald lige et par måneder førend jeg er der ;-)

Selvom jeg aldrig kommer tilbage til kun, at skrive om sund kost og træning, glæder jeg mig alligevel til at dele mine træninger og opskrifter med jer igen. Indtil da må i “nøjes” med at læse flere hverdagsrelaterede indlæg. Husk at i altid kan finde mine tidligere træningsprogrammer her og madplaner her.

IMG_2402

cecilielange_signatur
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man går glip af en tur til New York