Min lange To-do-liste

Og så kom Charlie

23546906_10155810913698497_549964711_o

Jeg havde ikke lige regnet med, at dette indlæg skulle være det næste i rækken. Onsdag skrev jeg dette indlæg, omkring alle de ting jeg skulle nå inden vores lille Charlie skulle komme til verden. Det kan jeg jo så kun grine af nu, for torsdag kl. 9.38 lå han i mine arme… 3 1/2 uge tidligere end planlagt. Til at starte med vil jeg gerne sige TUSINDE tak for alle de søde beskeder vi har fået, det er simpelthen så overvældende. Jeg vil meget gerne svare jer allesammen, men der går nok et par dage, da jeg gerne vil bruge mine vågne timer på at kigge på mit lille vidunder. Jeg ved at rigtig mange af jer er nysgerrige på hvor, hvornår og hvordan fødslen gik i gang, nu hvor lægerne havde været i tvivl om de turde lade mig føde vaginalt. Jeg har ikke helt besluttet mig for om jeg vil dele en fødselsberetning, da jeg synes det er ekstremt personligt. Men jeg vil meget gerne fortælle jer om fødslen i korte træk.

Lad os starte med dagene op til fødslen… Som nogle af jer ved, havde jeg været sengeliggende i én uges tid grundet menstrautionslignende smerter. Jordemoderen havde derfor bedt mig tage den med ro, og først begynde at genoptage min daglige aktivitet tirsdag d. 7. november. Tirsdagen brugte jeg derfor på, at cykle ind til mine kollegaer og sige ordenligt “på gensyn”, spise frokost med en veninde og ellers få ordnet nogle praktiske gøremål. Da jeg gik gennem Magasin følte jeg virkelig tyngdefornemmelse, som om at jeg dårligt kunne holde på ham, men jeg havde ingen smerter, så jeg klarede cykelturen hjem uden problemer. Onsdag ville jeg ikke kaste mig ud i alt for mange gøremål, så jeg nøjes med at cykle en tur ned for at købe de sidste ting til Charlies ankomst (ammeindlæg etc.). Resten af dagen lå jeg på sofaen i selskab med Netflix, helt uden smerter eller anden tegn på fødsel.

Omkring kl. 18 spurgte jeg Robin, om ikke han ville give mig lidt massage i nakken, da den var godt øm af at ligge så meget ned. Lige pludselig mærkede jeg et smæld i underlivet og fór ud på toilettet med Robin i hælene. “Jeg tror mit vand er gået”… Det troede Robin ikke på, indtil jeg tog mine bukser ned… haha. Vi fik ringet til fødemodtagelsen, som bad os komme ind til check. Dér gik det ligesom op for mig, at han skulle være ude indenfor 24 timer. Jeg var helt ved siden af mig selv, spændt, nervøs, glad.. På fødemodtagelsen blev vi bekræftet i, at vandet var gået. Eftersom jeg ingen veer havde blev vi sendt hjem med beskeden om, at komme igen kl. 9 torsdag hvis ikke der var sket mere. Heldigvis fik jeg veer i løbet af natten, så jeg ikke skulle igennem igangsættelse. Selve fødslen gik utrolig godt. Jeg var i aktiv fødsel i 5,5 time og jeg klarede mig igennem uden skrammer. Det var en total gennemsyret oplevelse at få lov til at føde et barn. JO, det gør ondt. Men det glemmer man altså hurtigt igen.

Selvom Charlie kom ud lidt for tidligt havde han en vægt på 3300 g, hvilket var rigtig fint nu hvor han kom før tid. Desværre vil han ikke rigtig ammes endnu og så har han fået lidt gulsot oveni, så vi er fortsat indlagt på Hvidovre. Jeg krydser fingre for at vi kan få lov til at komme hjem indenfor et par dage, men det kræver at snart lærer at spise fra brystet :-)

Lille Charlie skat. Du er vores lille mirakel. Vores kærlighedsbaby. Vores ét og alt. Vi glæder os til at lære dig bedre at kende og give dig alt vores kærlighed. Tak fordi du valgte os.

P.s. undskyld de mange stavefejl, men hjernen fungerer ikke optimalt efter kun 7 timers søvn på 4 dage ;-)

23555151_10155810913668497_772543504_o

cecilielange_signatur
   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min lange To-do-liste