Og så gik der lige 14 dage

Græsenke

27604250_10156016444173497_1531753743_o

Lørdag morgen rejste Robin. Væk fra Charlie og jeg. Normalt elsker jeg mit eget selskab og jeg værdsætter virkelig alenetid engang i mellem. Det er skønt bare at tage dagene som de kommer, tage ned og træne, lave  spontane aftale og masser af netflix. Sådan er livet bare ikke med en baby på 11 uger. Her drejer alt sig om den lille mand og hans velbefindende. Derfor var det ikke med stor begejstring jeg sagde ja, da Robin spurgte om ikke han kunne få lov til at tage på skiferie med nogle venner. Normalt spørger vi ikke som sådan “om lov” i vores forhold, men når man har bragt et barn til verden, er der lidt nogle andre forhold, og det kræver en ekstra stor indsats af den anden. Men som jeg sagde til Robin, så kunne jeg aldrig finde på, at sige nej – sådan en kæreste har jeg ikke lyst til at være.

Fortryder jeg så, at jeg gav ham “lov” til at tage på skiferie? En smule, haha. Hold kæft jeg synes det er hårdt at være helt alene om alting. Jeg er så heldig at have en kæreste, som virkelig er sød til at hjælpe i hverdagen. Han tager gerne Charlie om aftenen og hjælper til om natten i weekenderne. Derfor kan det tydeligt mærkes at jeg er helt alene om det nu. Det er specielt hårdt de nætter og dage hvor den lille er urolig, som han f.eks. var hele lørdagen og natten til søndagen og hele dagen i dag. Han sov kun små powersnaps ligemeget hvor meget jeg prøvede. Jeg prøvdede at gå en tur med ham, lade ham sove på mig etc. intet virkede. Om natten lå han og kejtede rundt og sagde “brokke lyde” i søvne. Det resulterede i, at jeg brugte det meste af natten på at få ham til at falde til ro, og så er det altså hårdt dagen efter når man skal være på helt uden hjælp. Men når han ligger der og smiler så sødt til en, så glemmer man hurtigt de hårde nætter. Han er simpelthen så sød, at jeg har lyst til at spise ham.

Selvom det er pisse hamrende hårdt, at være alene, er der ikke så meget andet at gøre end at komme igennem det (med ekstra mange kopper kaffe). På torsdag tager jeg hjem til mine forældre, så de kan se deres barnebarn og hjælpe lidt til om aftenen når de kommer hjem fra arbejde. Èn ting er helt sikkert. Jeg tæller dage, timer og minutter til Robin kommer hjem på søndag! Hvis hans fly er forsinket, så ved jeg ikke hvad jeg gør af mig selv, haha.

 

cecilielange_signatur
   

1 kommentar

  • Trine

    Pyh, kan godt forstå at du glæder dig til at han er hjemme igen. Du er mega sej. Har en lille pige på 8 1/2 uge, som også har mange urolige aftener og nætter med overfladisk søvn. Jeg er helt smadret dagen efter og glæder mig til at min kæreste er hjemme fra arbejde og kan tage lidt over. Og held og lykke med de sidste dage og respekt til single moms!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og så gik der lige 14 dage