Tirsdagstanker #3 - Rod, træning og en pæn kjole

10 års kærlighed – Vores historie

287948_10150281576193497_7090273_o

Tænk engang at Robin og jeg har været kærester i 10 år. 10 år er seriøst lang tid, når vi ikke er ældre end 28 og 29 år.  Det er virkelig sjovt, at tænkte tilbage på vores første år sammen. Unge, umodne og hjemmeboende. Og der var i hvert fald INGEN af os som dengang ledte efter en kæreste. Vi er i den grad blevet voksne sammen. Det har været 10 fantastiske år med masser af oplevelser og kærlighed. Selvfølgelig kan man ikke gå igennem et parforhold uden kontroverser, og dem har vi da også været igennem. Men vi har aldrig holdt pause eller været sure på hinanden i længere tid. Jeg er så glad og taknemlig for, at have fundet manden i mit liv og min soulmate så tidligt i livet. Mange vil måske mene, at det er lige tidligt nok at finde kærligheden i en alder af 18 år? Og ja, måske man ville have haft godt af at stå på egne ben først. Men jeg vil ikke bytte vores kærlighed for noget som helst andet. Jeg er helt sikker på, at der var en mening med at jeg skulle møde Robin så tidligt. Jeg har egentlig aldrig fortalt jer vores kærlighedshistorie, og efter fire års blogging må det være på tide. Dog bliver det kun et ganske kort resume uden for mange detaljer. Here it goes.

Det var en torsdag nat i det Københavnske natteliv i 2007. Jeg var en rigtig bypige, som ikke kunne få nok af at gå i byen. Derfor gik jeg for det meste i byen torsdag-fredag-lørdag. Torsdage blev tilbragt på (S), fredag og lørdag blev primært brugt på ENVY (Det skal lige siges at jeg selvfølgelig mødte op til undervisning på HHX fredag morgen) Hvordan jeg kunne holde til det, aner jeg ikke!?  Jeg var så “heldig” at have fået job på (S), som var en populær torsdagsklub i København.  Mine forældre ville ikke have at jeg gik ud om torsdagen, fordi at jeg skulle passe min skole. Derfor løj jeg hver evig eneste torsdag, og sagde at jeg sov hos en veninde (undskyld mor og far). I virkeligheden tog jeg ind til byen, festede igennem og tog direkte i skole… Længe leve det vilde teenageliv! Men for at vende tilbage til historien, så var jeg på ”arbejde” en helt almindelig torsdag nat, og da jeg fik fri omkring kl. 02 satte vi os ved et bord hos nogle af de andre medarbejdere på (S). Vi festede, snakkede og hyggede os. Jeg sad ved siden af en mørkhåret fyr  ved navn Robin, som jeg faldt i snak med. Han nævnte, at vi gik på samme skole, og så foreslog jeg at vi da kunne følges i skole. Da natklubben lukkede tog vi på Burger King ved Rådhuspladsen og spiste natmad – Han siger at jeg faldt i søvn med pomfritsauce på kinden og en burger i panden – Jeg må have været ret så charmerende ;-) Derefter tog vi hjem til Robins forældre som boede 2 min. fra Rådhuspladsen og fik et par timers søvn inden vi skulle til undervisning. Det skal lige siges at der IKKE skete noget – believe me or not. Faktisk mindes jeg ikke rigtig, at der var noget flirt mellem os? Men lidt spændende må han ha været, for i dagene efter røg der en masse sms’er frem og tilbage, og pludselig var vi uadskillige.

Siden den dag har vi holdt sammen. Vi mødtes på skolens gange for at kysse, og brugte de fleste eftermiddage på at lege nyforelskede. Selvom jeg langt fra kan huske alt, kan jeg huske at det ikke altid var super fedt at være 18 år og nyforelsket. Man har ingen erfaring og unådig jalousi kan hurtigt opstå. Heldigvis blev vi mere modne som tiden gik, og vores forhold gik fra at være vaskeægte highschool love til at være et seriøst forhold. I dag står jeg med vores dejlige søn i armene og en stor, flot diamantring på fingeren Oveni det skal er kan vi kalde os for husejere d. 01.06.2018. Jeg er så glad for, at vores kærlighed allerede dengang var så stor, og at vi holdt sammen. Jeg kunne ikke være lykkeligere. Jeg beder til og vil kæmpe for at vores kærlighed til hinanden holder for altid, også i hårde tider.

Jeg håber for alle jer, at I finder den ægte kærlighed hvis ikke I allerede har gjort det :-) Men hvordan ved man så om man har fundet den rigtige? Lad mig sige det sådan. MAN ER IKKE I TVIVL. Det skal være din soulmate, din bedste ven og ham/hende du kan dele alt med og være dig selv overfor.

skaermbillede-2017-10-24-kl-17-27-56

skaermbillede-2017-10-24-kl-17-28-28

cecilielange_signatur

1 kommentar

  • Nanna Desiree

    Skøn kærligheds historie 😍 vi glæder os til at ses mere til jer .

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstanker #3 - Rod, træning og en pæn kjole