10 års kærlighed – Vores historie

Babyfri i 28 timer

29103940_10156127592553497_8024869019293057024_o

Sikke en fantastisk weekend! På nuværende tidspunkt venter jeg på, at Robin og Charlie kommer hjem fra sommerhus. De har været oppe hos hans forældre siden i går, da jeg har været til loge arrangement. Men vent. Er Charlie ikke kun 4 mdr. gammel? Jo, det er han. Nogle vil måske mene, at det ALT for tidligt at være adskilt fra sin baby. Ærligt, så havde jeg også helst set at de var taget hjem i går aftes, men det passede bare ikke rigtig ind. Og faktisk så tror jeg, at både Robin og Charlie havde brug for lidt kvalitetstid sammen, altså uden at moren hele tiden skal komme og blande sig ;-). Derudover tror jeg virkelig, at det er sundt at være lidt “sig selv” engang i mellem, at lade batterierne op så man igen er klar til at være mor på fuldtid. Jeg har i hvert fald virkelig hygget mig med en masse skønne piger og snakket om andet end baby og lort, hvilket virkelig også var tiltrængt.

29027608_10156127619993497_7937482364853157888_o

Jeg synes faktisk at dagen i går var så gennemført at den fortjener et par ord her på bloggen. Vi er 7 piger, der har en loge. Det er lidt ikke så fancy som det lyder. Kort fortalt betaler vi 250 kr. til en fælleskonto hver måned. For de penge mødes vi en 3-4 gange om året og afholder et heldagsarrangement, som vi skiftes til at arrangerer. I går havde to af pigerne stået for arrangementet og vi andre vidste ikke hvad dagen bød vi. Vi havde blot fået oplyst en adresse vi skulle møde op på og en liste med hvilke slags tøj vi skulle medbringe. Vi mødtes op kl. 9 hos vores veninde Christina i træningstøj hvorefter vi kørte i en minibus ind til vores location ved Nyhavn. Vi besøgte Timequest som er et mindgame, hvor det gælder om at løse gåder for at komme ud af et aflåst rum. Det var overraskende sjovt og vi kom ud 10 min. før tid. Derefter spiste vi frokost inde i byen og kørte mod refshaleøen. Her skulle vi i Urban Ranger Camp, hvor vi skulle op og gå i 50 m. højde og klare forskellige forhindringer. Sindssygt grænseoverskridende når man er højdeskræk! Men vi klarede det allesammen (vi havde endda en gravid i blandt os, mega sejt). Vi sluttede dagen med sushi, vin og drinks hos Christina. Kæmpe succesdag! Jeg kan virkelig anbefale alle venindegrupper at have en loge. Man får muligheden for at lave nogle ting, som man normalt ikke ville gøre.

Nu må jeg hellere smutte igen – For mine to drenge er (endelig) kommet hjem!!! God søndag

29067277_10156127602668497_248949129248505856_o

 

 

cecilielange_signatur
   

1 kommentar

  • Louise

    Det lyder til, at du har haft en helt fantastisk weekend! 🙂 jeg er selv lige blevet mor for to måneder siden, så jeg er egentlig bare nysgerrig på, hvordan det kunne lade sig gøre for dig? Får Charlie flaske? Eller ammede du ud? Her ville det nemlig ikke være en mulighed, at gå så mange timer uden at skulle amme ud fra min side.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

10 års kærlighed – Vores historie