Jeres gode råd mod hårtab

Èn dag i mit liv på barsel

29634465_10156173369033497_2031473349_o 29680866_10156173372793497_974734345_o

Måske i er lidt nysgerrige på hvordan min hverdag ser ud? Inden jeg fik Charlie var jeg helt overbevist om at man ville have masser af tid til, at se serier og drikke kaffe når man en dag skulle på barsel. Rigtig nok drikker man en del kaffe, men ofte får jeg den altså halvlunken fordi der kommer noget i vejen. Netflix er der sjælden tid til. Faktisk har det meget få timer man har ledig til “sig selv” i de timer skal man nå alt det praktiske i hjemmet, og så er der ikke meget tid til afslapning på sofaen.

Når det er sagt, så synes jeg det er pisse hyggeligt at gå hjemme med Charlie. Ikke at det var noget jeg ville havde lyst til for altid, men lige nu er det rigtig hyggeligt. Jeg tror egentlig, at det skyldes at jeg har masser af aftaler på dagen. Så jeg sidder altså ikke kun derhjemme og kigger på mit barn dagen lang. Derudover har jeg jo bloggen. Det er altså hyggeligt, at have et eller andet at give sig til når tiden er til det.

Men hvordan ser en hverdag på barsel ud fra mig? Det er faktisk meget forskelligt. Men sådan her så min dag ud sidste mandag:

 

Mandag d. 19. marts

05.30 – Charlie vågner og råber på mad. Med halvlukkede øjne får jeg givet ham mad og en ren ble. Jeg nægter at stå ud af sengen inden kl. 06, derfor ligger jeg ham ved siden af mig og snakker lidt med ham. Heldigvis gør han tegn til at han gerne vil sove videre. YES!

08.00 – Jeg vågner ved at Charlie rumstere rundt. Og jeg ved godt hvad, der er på vej. Hver morgen mellem kl. 6-8 er der nemlig bingo. Efter han har fået en ren ble går vi ud i stuen og leger. Mens han ligger på sit legetæppe spiser jeg min morgenmad på gulvet ved siden af ham.

08.30 – Det går op for mig, at vi er løbet tør for kaffe… Det må bare ikke ske på mandag :-(

09.00 – Charlie får dagens 2. måltid

09.45 – Nu er det tid til dagens første lur for Charlie. Han får en ren ble inden, så han ikke vågner unødigt fordi den er for fyldt. Den første lur sover han som regel altid i sin vugge, med mindre vi har planer ude i byen. Her plejer han at sove rigtig fint, så kan jeg få slappet af eller ordnet lidt praktiske ting.

10.00 – Jeg tager et bad og ryder op efter morgenmaden

10.30 – Jeg kan høre lyde indefra soveværelset. Charlie er allerede vågnet. Jeg tager ham op og forsøger at få ham til at sove igen. Det lykkedes heldigvis efter 10-15 min. “kamp”

10.45 – Jeg sidder i sofaen og stener lidt på instagram – Uden tvivl den største tidsrøver

11.00 – Min mor ringer fra Budapest og vil lige høre hvordan det går, og om Charlie er blevet i bedre humør.

11.30 – Jeg må stoppe samtalen med min mor, så jeg lige kan nå at samle lidt vasketøj inden den lille vågner

11.45 Så er freden forbi. Jeg nåede langt fra alt vasketøjet. Men chefen vil gerne op NU. Så jeg går ind og henter ham og snakker lidt med ham

12.00 Charlie får dagens 3. måltid og endnu en ren ble. Herefter leger vi på hans legetæppe. Vi øver os i at lægge på maven og række ud efter legetøjet. Derudover synger vi sange og snakker.

13.00 Jeg gør klar til, at vi skal ud og gå tur. Jeg får pakket en pusletaske og givet ham noget varmt tøj på , inden vi begiver os ud på 1 1/2 times gåtur. Charlie sover heldigvis imens.

29829317_10156173394463497_1271075668_o

15.00 På vej tilbage fra vores gåtur, skal vi til mødregruppe. Normalt har vi holdt det om formiddagen, men det passer bare bedre ind at vi mødes om eftermiddagen i forhold til deres lur. Vi hygger med de andre og tager hjem igen ved en 17-tiden. Charlie sover i barnevognen på vej hjem, men det bliver kun til en lille powernap på 25 min

17.30 Robin kommer hjem og vi skiftes til at lege med Charlie og spise på skift. Den står på noget så lækkert som rugbrødsmadder. Efterfølgende får vi givet Charlie et bad, han får nattøj på og lidt mad inden han bliver lagt i sin seng kl. 19. Normalt ville vi først ligge ham i seng ved en 20-21 tiden, men han er simpelthen så træt, eftersom han har været vågen i maaaange timer.

20.00 Robin og jeg samler resten af vasketøjet og sætter en film på. Det er altså virkelig ikke mange film vi har set siden Charlie blev født. Det er som om, at tiden ikke rigtig er til det ;-). Men i hvert fald var det hyggeligt, at ligge på ske i sofaen og stene til en film

22.30 Goodnaaaaat

29680908_10156173394408497_743225153_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeres gode råd mod hårtab