Plantegningen af vores hus

Nej, jeg ammer ikke!

29993978_10156185539923497_19232818_o

Det her indlæg vil helt sikkert få nogen til tasterne, men inden man dømmer mig, synes jeg lige at man skal læse hele indlægget.

Jeg har altid tænkt at amning var noget af det mest naturlige i verden. Derfor svarede jeg også “Ja selvfølgelig” da jeg til en samtale med min jordemoder blev spurgt om jeg ville amme mit barn. Det var en selvfølge for mig. Det var ikke noget jeg behøvede at tænke over. Jordemoderen fortalte mig, at når jeg havde født Charlie ville han blive lagt op på mit bryst, så vi kunne ligge hud og hud hvorefter en sygeplejerske ville komme og hjælpe mig med, at lægge ham til. Det var ikke noget jeg tænkte nærmere over, for det lød da rimelig nemt.

Læs også: Og så kom Charlie 

Som mange af jer nok ved, kom Charlie til verden i uge 36+5, altså 3 ½ uge før termin. Fødslen var en drømmefødsel, hvor (næsten) alt gik lige efter planen :-) Jeg var godt klar over, at der kunne være nogle små komplikationer for de babyer, der bliver født før uge 37, og han blev derfor betegnet som “for tidlig født”. Heldigvis havde han en pæn vægt og han scorede toppoint i det hele. Rigtig nok kom der en sygeplejerske ind for, at lægge Charlie til mit bryst. Desværre var han overhovedet ikke interesseret i det, dog fortalte de at det var meget normalt når nu han var lidt tidligt på den. Da vi kom op på barselsgangen prøvede flere af jordemødrene og sygeplejerskerne at lægge ham til hos mig, desværre uden held. For at han fik noget mad i sig, blev vi nødt til at give ham modermælkserstatning gennem en sprøjte i munden. Det var simpelthen så svært for os, at bare få 1 ml i ham, da han oftest faldt i søvn. Samtidig fik jeg besked på at pumpe hver 3. time for at få gang i mælkeproduktionen. De efterfølgende dage kæmpede vi med, at få bare en lille smule mælk i ham. Det resulterede i at han tabte dig lidt over 10% af sin fødselsvægt og samtidig fik gulsot. For at bekæmpe gulsot kræver det blandt andet at man får rigeligt med mad. Vi kæmpede fortsat med at sprøjte modermælkserstatning i ham samt de få dråber af mit mælk der nu var. På 4. dagen begyndte han så småt at ville tage fat med ammebrikker, men nemt var det altså ikke. Han skulle have mad min. hver tredje time, da han skulle tilbage på sin fødselsvægt. Det var derfor en noget langhåret proces da han først blev ammet i ca. 40 min. hvorefter han fik modermælkserstatning. Til sidst pumpede jeg i 20 min. Når jeg tænker tilbage på det, forstår jeg slet ikke at jeg var ved så godt mod. Men ærligt at synes jeg på daværende tidspunkt overhovedet ikke at det var hårdt – Det skyldes nok alle de hormoner, haha.

Læs også: Min fødselsberetning 

29894177_10156185548623497_67982237_o

Da vi blev udskrevet på 8. dagen var min mælk endnu ikke løbet til, og vi skulle stadigvæk møde op på Hvidovre til tjek hver 3. dag for at holde øje med hans vægt og gulsot. Samtidig hjalp en ammerådgiver med, at få ham til at tage fat uden ammebrikker. Desværre var det ikke ligetil, da gulsoten gjorde ham sløv. Så hver 10. sekund faldt han i søvn ved brystet. Og vi fortsatte med amning, mme og udpumpning. Da Charlie var 3 uger gammel blev han indlagt på børneafdelingen med en infektion. Dette betød at jeg igen opholdte mig på hospitalet i en hel uge. Forholdene på børneafdelingen var slet ikke ligeså fornemme som på barselsgangen. Her blev slet ikke taget højde for, at jeg skulle have amningen op at kører. Da jeg kun var “medindlagt” fik jeg kun mad 3 gange om dagen. Portionerne var små og der var ingen næring i maden. Desværre havde jeg ikke altid mulighed for selv, at skaffe mad da Charlie skulle forholde sig i isolation, og da jeg var indlagt alene med ham, blev jeg nødt til at være hos ham. Det betød at jeg de fleste dage ikke fik så meget at spise, hvilket bestemt ikke hjælper til at at mælkeproduktionen op. De første dage var Charlie så afkræftet at han ikke kunne tage fat. Dette blev heldigvis en del bedre, da antibiotikaen begyndte at hjælpe.

Læs også: Indlagt igen

29942626_10156185548643497_330811417_o

Efter vi blev udskrevet kontaktede jeg det private barselshospital i Gentoftel, for at få deres råd. De anbefalede at jeg skiftede flasker og sutter til noget “ammegvenligt” Vi gik derfor ud og brugte en mindre formue på, at købe Madela Calma flasker og Babynova sutter. Derudover skulle jeg fortsætte udpumpningen. Ligeså snart jeg startede med, at bruge de ammevenlige sutteflasker kunne han tage fat i mit bryst UDEN ammebrik – kæmpe succes! Som ugerne gik blev vi virkelig gode til det der amning. Desværre var min mælkeproduktion helt i bund. Vi snakker om at jeg kunne malke 10-40 ml ud I ALT. Efter hver amning blev Charlie så vred og frustreret og skreg som en besat fordi han stadigvæk var så sulten. Det betød at jeg hele tiden skulle time, at have en flaske klar til efter en amning. Det blev stressende for både ham og jeg. Faktisk sagde flere af sygeplejersken OG min egen SP, at man ikke skulle amme for enhver pris. Dog besluttede jeg, at jeg min. ville holde ud i 2 måneder. For jeg elskede at amme. Den tryghed for ham og jeg var fantastisk. Da han var 9 uger, skulle Robin tvinge mig til at stoppe amningen for Charlies skyld. Det var synd for ham, synd at han skulle blive så ked af det og frustreret hver 3. time. Jeg havde så lidt mælk i mine bryster, at min mælkeproduktion stoppede af selv efter to dage.

Siden har vi kun givet Charlie flaske (og nu en smule grød). Der er ingen tvivl om, at jeg virkelig savner at amme ham. Det er til tider virkelig besværligt med de skide flasker, men man vender sig til det. Som noget af det eneste positive ved at give sin baby flaske er, at man ikke er låst på samme måde. Det vil sige at mine forældre passede Charlie i halvanden time mens jeg var til træning. For hvis han skulle blive sulten imens, havde de en flaske klar til ham. Der er ingen tvivl om, at de mange uger på hospitalet havde en negativ virkning på min amning. Når jeg på et tidspunkt skal have barn nummer to, er jeg heldigvis blevet klogere og jeg har lært af mine “fejl”. Jeg vil derfor rigtig gerne dele mine ammeråd med jer, som er gravide eller gerne vil være det i fremtiden. Jeg ville i hvert fald ønske, at nogen havde fortalt mig, at det altså ikke var ligetil og at der muligvis skulle kæmpes.

Mine bedste ammeråd

Sæt dig ind i amningen inden…. Læs om amning eller gør dig selv nogle tanker om hvordan du ønsker det skal forløbe. Vil du gerne friamme? Eller vil du være mere konsekvens? Og hvad nu hvis ikke det går som planlagt? Jeg tror, at jeg ville have haft rigtig godt af at sætte mig mere ind i det, og ikke bare tage det som en selvfølge.

Begræns besøg de første dage efter fødslen…. Vi havde rigtig mange besøg i ugen efter fødslen, og det fortryder jeg faktisk den dag i dag. Men da vi var i situationen var vi så glade og stolte! Vi ville gerne vise vores lille kærlighedsbaby frem. Derfor havde vi besøg flere timer om dagen hvor venner og familie selvfølgelig fik lov til at holde ham. Min ammesituation taget i betragtning havde det nok været bedst, hvis vi havde haft ro til at ligge hud mod hud og bare være os 3.

Drik masser af vand…. Man glemmer at drikke og spise fordi man sætter sin babys behov først. Men hvis ikke man har nok væske og mad i kroppen er det umuligt, at danne nok mælk. På hospitalerne har de kander som man kan fylde op med vand. Så drik drik drik :-)

Glem ikke at spise, og spis gerne mad med masser af fedt (avocado, nødder etc.)…. Som nævnt ovenfor er mad virkelig vigtigt. På Hvidovre Hospital må man bestille alt den mad man vil og der står yougurt, havregryn osv. til fri afbenyttelse i køkkenet. Spis mange gange om dagen og sørg for, at få nogle sunde fedtstoffer. Hav evt. en pose mandler i hospitalstasken og sørg ellers for at spis rigeligt.

Drik 1 nisseøl om dagen…. Jo, der er akohol i nisseøl/hvidøl, men det virker altså på mælkeproduktionen. Næste gang jeg skal føde sørger jeg i hvert fald for at have en nisseøl eller to klar :-)

Book en privat ammerådgiver, hvis amningen ikke kører efter to uges tid…. Hvis amningen ikke fungere er der hjælp at hente. Men søg hjælp hurtigst muligt, så du undgår at gå flere måneder med en amning, der ikke rigtig fungerer. Det er muligt at få gratis ammevejledning på hospitalerne, men på det private barselshospital i Gentofte skulle de være ret så fantastiske. Det koster vidst 1000 kr. i timen. Dem jeg har kendt har skulle af med ca. 1500 kr. og så har amningen fungeret! Ja, det er mange penge. Men flasker og modermælkserstatning løber op i langt mere :-)

 

 

12 kommentarer

  • Eva

    Jeg synes sgu, det er godt holdt ud med den amning, men hvor er det godt, I kom frem til en god løsning for Charlie :)

    I øvrigt er der vist en lille tastefejl? du fødte vel 3,5 uger før tid og ikke 3,5 måneder, som du har skrevet? ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Hov. Du har da helt ret. Der skulle stå 3 1/2 uge ;-) Tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Sejt holdt ud. Det er bare benhårdt i starten ovenpå en fødsel at skulle have gang i amningen. Jeg forstår bare ikke, hvorfor du ikke blev rådet til at amme meget oftere? Min mælk var også lang tid om at løbe Tim,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. De gik bare utrolig meget op i, at jeg ventede 3 timer. Det er svært at sidde som nybagt førstegangsmor og finde rundt i det hele. Men jeg er i hvert fald blevet en hel del klogere nu :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Sejt holdt ud. Det er bare benhårdt i starten ovenpå en fødsel at skulle have gang i amningen. Jeg forstår bare ikke, hvorfor du ikke blev rådet til at amme meget oftere? Min mælk var også lang tid om at løbe til, men jeg fik besked på nærmest i døgndrift at have min søn liggende, og det hjalp gevaldigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Jacobsen

    Dir råd omkring ro de første dage var også et vi traf, da vi fik vores datter for mere end 2 år siden. Hun er født tirsdag aften og bedsteforældre kom først fredag middag – dvs vi havde god ro og tid i starten. Vi havde heller ikke skrevet nogle steder at hun var blevet født (andet end til vores nærmeste) så vi havde dejlig ro til at lære hende og kende og få gang i amningen, som bare kørte derudaf. (Vores SP var enige med os i at det var en god beslutning med roen) Jeg ammede til hun var 18 mdr (og var blevet ved længere hvis det stod til hende)
    Når lillesøster kommer gør vi samme taktik…

    Dog vil jeg sige – at være mor hænger ikke i de to bryster. Der er fordele og ulemper ved flaske og amning – nyd at du har en flot, lækker og sund dreng! 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Det er rigtig hårdt at få gang i amningen, og som kiropraktor oplever jeg dig at der er huller om amningen som sygeplejerskerne og jordemødre ikke er oplyst omkring og det er babyernes rygsøjle og sutterefleks. Babyer der kan have problemer med amning kan skyldes at deres sutterefleks er påvirket, og denne refleks sidder i nakken. Denne kan fx forstyrres hvis babyen ved fødsel også tages med sugekop. Hvis man gerne vil amme, er der nogle rigtige dygtige kiropraktorer med specialer i pediatri. Og jeg vil lige pointere at de danske kiropraktorer læser det meste af deres uddannelse sammen med lægestuderende, så det er ikke helt dumt nogle gange at benytte sig af dem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Interessant. Nu går jeg faktisk til kiropraktor med ham én gang om måneden (Uden tvivl de bedste penge givet ud). Desværre startede vi først hos en, da han var 2 måneder :-) Næste gang vil jeg helt sikkert forbi en kiropraktor indenfor de første 2 uger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Tillykke med din smukke søn.
    Det lyder nøjagtig som min historie. Det ville bare ikke fungere – det endte også i gulsot og ammebrikker og jeg følte mig som en ko. Alle havde gode, stressende men sikkert velmenende råd. Det eneste jeg fortryder var jeg først smed håndklædet i ringen efter en måned.
    Min søn bliver 15 år om en måned – han er 187 cm høj, flot, har ingen allergier og vi har et tæt bånd❤️
    3 1/2 år senere – da jeg fik min anden søn gik det helt anderledes. Jeg fik kejsersnit (akut) og var derfor langt mindre aktiv. Jeg frabad mig gæster udover de nærmeste (tænkte vi når det nok). Jeg sov med ham arm i arm en uge på sygehuset. Jeg skulle intet andet end gå i bad og spise det mad der blev serveret. Amningen gik FANTASTISK – jeg var roligere, han var roligere, der var roligt på sygehuset.
    Da vi kom hjem fortsatte jeg samme rytme til flere familiemedlemmers og venners store frustration. Jeg sov middagssøvn med ham (selv om der var gæster), gik tidligt i seng osv. Ammede ham i 10 måneder. Han er ligeledes sund, høj, flot og rask.

    Jeg var så ked af det ikke lykkedes første gang. Men jeg gjorde mit bedste. Jeg kæmpede det bedste jeg havde lært.

    Tillykke med din søn og med din åbenhed. Håber dit indlæg kan hjælpe bare EN nybagt mor til ikke at slå sig selv i hovedet med det der ikke fingerer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Mange tak fordi du har gidet at tage dig tid til at skrive dette :) Hav en rigtig god påske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det går jo desværre ikke altid som vi selv havde tænkt og nu fik han jo en lidt hårdere medfart.
    Du prøvede det du kunne og det er jo godt der findes modermælk:-)
    Jeg ønsker jer en dejlig påske og et smukt forår:-)
    Pas godt på den lille pus.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plantegningen af vores hus