Èn dag i mit liv på barsel

Tiden nærmer sig

29681221_10156176350788497_1793638568_o

Da jeg var til træning i morges, fik jeg tid til at tænke. Og her gik det op for mig, at der er seriøst kun to måneder til, at vi overtager nøglerne til vores nye hus. Det er jo lige om lidt!! Vi er faktisk slet ikke begyndt at tænke flytning, renovering og indretning endnu. Måske det snart på tide at tænke på noget af det? Jeg synes bare det er rimelig uoverskueligt at skulle klare det hele med en baby på slæb, haha. Vi overvejer lidt at hyre et flyttefirma, som klare flytningen til den tid. Det er måske meget gode penge givet ud? Hvis I har prøvet nogle gode flyttefirmaet, må i meget gerne skrive det i en kommentar :-) Derudover skal vi finde ud af hvor meget vi egentlig skal lave på huset. Det er faktisk renoveret i 2016, men vi overvejer alligevel at slå en væg ned og lave lidt ekstra ovenpå. Vi har også snakket om, at få lavet nogle indbygget skabe allerede med det samme, men nu må vi lige regne på hvor dyrt alt det andet bliver. Realistisk flytter vi nok først slut juni-start juli, afhængig af hvor meget der skal laves (og hvor forsinket håndværkerne er)

Læs også: Vi har købt et hus

Når vi flytter ind, er det langt fra et “færdigt” hus vi flytter ind i. Der er virkelig mange ting, vi gerne vil lave og købe. Desværre er vi ikke millionærer, så vi må tage det step by step, og så tager det nok et par år førend vi har det præcis som vi gerne vil have det og købt alle drømmemøblerne. Derfor er det egentlig også planen at vi starter med, at tage så mange af vores gamle møbler med som muligt, da gerne først vil flytte ind og se hvad der egentligt passer ind og så købe lidt ad gangen. Her bliver min tålmodighed helt sikkert sat på prøve, for jeg vil helst bare have det færdigt MED DET SAMME. Men Robin må holde mig i stram snor, haha.

Læs også: Få plads til baby i Københavnerlejligheden

Robin går på ferie/barsel i slut juli og så har vi halvanden måned sammen inden jeg starter arbejde igen. det bliver super dejligt at kunne “nyde” sommeren i huset sammen, selvom vi nok kommer til at bruge tiden praktiske ting. Det kommer nok også til at gå lidt langsommere når man nu har en baby ;-) Til den tid kan han nok kravle, så der bliver lidt at holde styr på. Planen er at vi rigtig gerne vil have bygget et isoleret skyr til opbevaring, da der ikke er kælder i huset. Godt nok har vi masser af plads til opbevaring indenfor lige nu, men det er da spild af plads at bruge et helt værelse til, at have kufferter, julepynt, barnevogn osv.Hverken Robin eller jeg er gør-det-selv-mennesker…. Faktisk plejer vi at betale os for alt. Håndværkere, malere osv. Så det bliver altså liiiiidt spændnede, når nu vi skal bo i et hus. Men jeg er sikker på, at vi vokser med opgaven.

Selvom vi på ingen måde ved hvilke farver/stil vi vil kører i huset endnu, er jeg begyndt at kigge lidt på interiør. Jeg har fundet nogle ret fine ting, som jeg virkelig har set mig lun på :-) Der er links under billedet.

hus

SengegavlGulvlampeSpisebordCoffee tableLyskædeSolsengLanterneSengetæppe 

Hvad synes i? Er det ikke nogle ret fine ting? Jeg har virkelig lyst til, at shoppe mig fattig…. Men jeg har også 170 kvm at indrette + 2 x terrasser og en have ;-) Det bliver altså spændende!

Nu vil jeg smutte, så jeg kan nå at få klaret lidt vasketøj inden Charlie vågner

God påske :-)

2 kommentarer

  • Karina

    Hvor kan jeg nikke genkendende til mange af de tanker (bortset fra det at have en baby, da jeg endnu ikke er der ;)). Vi er rent faktisk selv flyttet i hus i dag, og vi kommer fra lejlighedslivet i Kbh K, så pludselig er der lige + 200 m2, der skal fyldes ud :) Vi valgte at bruge flyttemænd, og det er virkelig godt givet ud. De kan bare det med at få pakket en lastbil ordentlig, og så bærer de tingene ud af lejligheden og ind i huset, og det er altså rart, når man fx skal have en kæmpe seng og sofa ned fra 2. sal. Vi brugte H. C. Andersen Flyttefirma, og de kan virkelig anbefales, og så er de heller ikke så dyre, at man føler man bliver rutineret. Vi betalte 3600 kr. for 4 timers arbejde, hvilket jeg ikke synes er galt, når man nu selv slipper for at ødelægge sin ryg med alle de flyttekasser m.v. der skal flyttes :) Derudover er de ekstremt fleksible, hvilket også har været rigtig dejligt i vores tilfælde, så herfra kan lyde en kæmpe anbefaling til H.C Andersen Flyttefirma :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Ej hvor lyder det dejligt. Tillykke med huset :-)
      Tusinde tak for dit tip. Det er helt sikkert værd at tage med i overvejelserne. Det lyder som en rimelig overskuelig pris!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Èn dag i mit liv på barsel