Tiden nærmer sig

Vores rejseplaner med Charlie

29746583_10156180192458497_1167614257_o

Hvis i har fulgt mig i længere tid, ved i at Robin og jeg er meget glade for rejse. De sidste mange år har vi rejst mellem 4-8 gange om året, heriblandt gerne et par eksotiske rejsemål. Vores ferier har været fyldt med oplevelser og adventure. Det har været fantastisk. Virkelig. Når jeg tænker tilbage på alle vores oplevelser, bliver jeg så glad indeni.

Læs også: Q&A Filippinerne 

Nu hvor vi har en baby, kommer der ander boller på suppen de første par år. Vi kan hverken tage på dykkerferie eller springe ud fra vandfald langt inde i junglen. Det er en lille smule vemodigt, men jeg glæder mig til den dag vi kan tage vores børn med ud på adventure. Indtil da tager vi den med ro og oplever så meget vi kan på Charlies præmisser. Faktisk har vi allerede bestilt to ferier. Vi har altid drømt om en barsel i Asien, men så kom der et huskøb i stedet. Derfor overvejede vi at “nøjes” med 2-3 uger i Thailand, men årstiden var bare ikke rigtig til det. For ærligt, så gad vi ikke tage til Thailand i August måned. Der vil jeg altså hellere bruge tiden hjemme i vores nye hus. Dog var vi begge enige i, at vi gerne ville på ferie. Bare én uges tid. Flyveturen skulle max. vare 6 timer, vi tidsforskellen skulle ikke være stor, temperaturen måtte gerne være på omkring 23-25 grader og så ville vi gerne bo i en hotellejlighed med køkken. Derfor faldt valget på Fuerteventura. Hverken Robin eller jeg har været der før, så vi glæder os lidt til at se hvad det er for noget ;-) Vi er helt med på, at det bliver en HELT anden slags ferie end hvad vi er vant til. Men nu tager vi en “billig” ferie, bare for at prøve det af.

skaermbillede-2017-01-15-kl-09-43-34

skaermbillede-2017-01-04-kl-19-04-34

Læs også: Rejseguide til Bali

Vi har som sagt booket en hotellejlighed med køkken, så vi nemt kan lave mad til Charlie og til os selv. Jeg tror det er en rigtig god idé, at have muligheden for at spise nogle af dagens måltider hjemme, så vi ikke er afhængige at at skulle spise 3 måltider om dagen på en restaurant. Jeg er lidt spændt på hvor meget “ferie” det egentlig bliver. Men det bliver bare så dejligt at være sammen alle tre.Jeg er så småt begyndt at researche lidt på, hvad der egentlig er godt at have med til en baby. Jeg har allerede købt en UV dragt, så langt så godt ;-) Hvis i har gode tips vil jeg MEGET gerne læse dem.

Læs også: 72 timer i Rom

Vi rejser allerede om én måned. Så en lille pre-sommerferie. Det bliver virkelig skønt ovenpå en laaaaaaang vinter (man føler jo stadigvæk at det er vinter). Når vi kommer hjem fra ferie, går vi så småt i gang med at pakke lejligheden ned, så vi er klar til at flytte. Heldigvis har vi også en sommerferie i ærmet, med mine forældre. Sol, varme, privat hus og pool og babysitter. Så behøver jeg vidst ikke sige mere ;-)

Jeg håber i får en dejlig påske.

 

cecilielange_signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiden nærmer sig