Påskeferien var god ved os

Kvalitetstid med Charlie er vigtigere end min træning

30221567_10156202361338497_8533473286934233088_o

Overszie træningstopSeamless træningstights (OBS. der er 25% på begge )

Jeg havde egentlig troet, at jeg ville bruge mange timer om ugen på at træne, når nu alligevel jeg skulle på barsel, for man har jo alligevel fri til, at kunne træne om formiddagen? Men der er altså kommet andre boller på suppen det seneste halve år – jeg er i hvert fald blevet en del klogere på hvordan det i virkeligheden er at være på barsel.

Som nogle af jer ved er jeg meldt ind i Crossfit Copenhagen, hvor jeg går på deres MOMS hold. Det vil sige at man har sin baby med til træning. Rimelig genialt. Jeg forsøger at deltage på deres hold minimum én gang om ugen, men nu er det altså hele tre uger siden jeg har været der. Og det er simpelthen fordi, at det har passet mega dårligt med Charlies lur. Det er faktisk generelt ikke særlig nemt, at få træning passet ind i dagens program med en baby på “slæb”. Eller er det? Hvis man virkelig gerne vil træne, kan man sagtens få det passet ind. Jeg har bare valgt, at prioritere Charlies søvn og rytme højere. Derudover vil jeg rigtig gerne have kvalitetstid med ham når han er glad og vågen. De her måneder jeg er på barsel, er nogle måneder som jeg aldrig får igen. Det er det eneste tidspunkt i livet, hvor jeg får så meget tid med min søn. Med mindre vi på et tidspunkt vælger at tage orlov og rejse et halvt år til østen (man har vel lov at drømme)

Læs også: Èn dag i mit liv på barsel

Nu skal jeg ikke lyde hellig, for selvfølgelig laver jeg noglegange nogle ting som går ud over Charlies rytme, og han skal bestemt ikke pakkes ind i bobbelplast. Men jeg har for det meste én aftale om dagen, så hvis jeg f.eks. skal i mødregruppe tager jeg ikke også Charlie med til træning samme dag. Det har taget mig et par måneder at finde en god balance, og nu føler jeg endelig at vi har fundet ud af hvordan det fungerer bedst for os.

Selvom jeg ikke har været til Crossfit MOMS har jeg selv været oppe og træne uden Charlie – primært når det har passet med, at han alligevel har sovet. Det er ikke altid fordi, at lysten er der. Til jer, der ikke har børn. Forestil jer at i har omkring 3-4 timers frie hænder dagligt. I de timer skal man gå tur, handle ind, lave mad, rydde op, vaske tøj eller måske selv sove hvis natten har været hård. Derudover vil man måske gerne bare have lov til, at slappe af på sofaen, skrive et blogindlæg eller stene på instagram. Og nå ja, så er der træning. Det skal på ingen måde lyde som brok. For jeg ELSKER min hverdag i øjeblikket. Jeg ELSKER at være sammen med Charlie, at følge hans udvikling og bruge alle hans vågne timer sammen med ham. Men når man har hænderne frie, gælder det om at prioritere hvad man helst vil. Det kan altså godt være lidt svært nogle gange ;-) Derfor har jeg valgt ikke at dunke mig selv oveni hovedet over, at det kun bliver til 1-2 træninger om ugen. For lige i øjeblikket prioritere jeg min tid anderledes.

Læs også: Sådan får du lavere fedtprocent 

Målet på sigt bliver 3 gange om ugen. Jeg er helt sikker på, at det kommer helt af sig selv, når det bliver varmere i vejret. Så stiger motivationen i hvert fald hos mig. Derudover bliver det også en del lettere når Charlie må sidde i en løbevogn. Så skal mamma her ud og løbe med Charlie ;-).

Nu ved jeg ikke om det her indlæg blev total rodet, men jeg håbe i forstod min pointe. Hav en dejlig weekend og nyd det smukke forårsvejr.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påskeferien var god ved os