En status på mit vilde liv

Flytning og kaos

Overskriften beskriver egentlig meget godt, hvordan de sidste 4-5 uger har forløbet for mig. For et opsummere ganske kort, så fik vi nøglerne til vores nye hus den 1. juni. Robin havde på daværende tidspunkt brækket sin fod i en fodboldkamp, så jeg havde rigeligt at se til med Charlie. Derudover besluttede vi os for, at der skulle ske lidt mere med huset i forhold til vores oprindelige plan. Det betød at Robin brugte al sin fritid på at koordinere med håndværkere og ellers være i huset for at hjælpe til, mens jeg havde Charlie hjemme i lejligheden. Vi havde egentlig taget os god tid, da vi ikke havde en præcis dato, vi skulle være ude af lejligheden. Men så fik vi pludselig travlt. Robins søster, som skulle overtage vores lejlighed skulle være ude af hendes lejlighed. Det resulterede i, at vi fik pakket 100 kvm lejlighed sammen på 2 dage. Fy for den lede det var hårdt med en baby på armen – især fordi han var inde i en periode hvor han kun sov 2 x 20 min. i løbet af dagen.

Nå men nu er vi i hvert fald flyttet ind i huset, og som i har kunne se på min insta story har det været ét stort kaos. Det tager altså rimelig lang tid, at komme på plads i et hus. Og specielt med en baby. Vi mangler stadigvæk at pakke omkring 10 flyttekasser ud, og så skal vi ellers have gjort det hyggeligt. Lige nu er her meget hvidt. Det er planen at vi gerne vil have lidt farve nogle af væggene, der skal billeder, hylder etc. op og så skal der selvfølgelig købes en masse planter ;-)

Vi har taget vores egne møbler med til, at starte med da vi ikke gad at forhaste med at få købt noget nyt. Vi ønsker at skabe et hjem med masser af charme og personlighed. Det er ikke noget man gør på få uger. Det kommer til at tage lang tid førend vi er rigtig på plads. Vi vil rigtig gerne mixe danske designklassikere med genbrug, ikea og ting vi finder på vores rejser. Man kan sagtens købe sig til et “katalog hjem”, og det er også nemt at falde i den fælde fordi det er pænt og stilrent. Men jeg jeg håber altså på, at vi kan sætte vores personlige præg ved at mixe forskellige brands og stilarter :-)

En anden årsag til, at vi ikke har købt nye møbler nu, er at der (desværre) ikke fulgte et pengetræ med huset. Det er dyrt at købe hus, dyrt at flytte, dyrt at få et barn. Vi er bare helt almindelige mennesker med fuldtidsjobs. Så ærligt, har vi altså ikke råd til at købe nye møbler til 170 kvm på én gang. Men det er vel også charmen i at skulle flytte og indrette sig på ny? Det havde da heller ikke været sjovt hvis det hele var indrettet på få uger ;-)

Som i kan se bor vi pt. i kaos. Vi må bare accepetere at det tager tid. Heldigvis har Robin og jeg fri de næste 6 uger, så vi skal nok nå langt. Det er faktisk en lille smule grænseoverskridende at vise sådan nogle billeder af ens hjem. But let’s be honest. Sådan ser der altså ud når man flytter. Det er virkeligheden. Jeg glæder mig til, at vise jer et mere færdigt resultat om nogle uger :-)

cecilielange_signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En status på mit vilde liv