Når du prøver at få styr på dit shit

Sådan får du din baby til, at falde i søvn i sin egen seng

Jeg tror slet ikke i er klar overe hvor meget jeg har brugt google, efter Charlie er kommet til verden. Det er helt vanvittigt hvad man formår at google, haha.

Charlie har fra dag 1 vekslet mellem at sove i sin egen seng og sove hos os. Inden han blev født var jeg overbevist om, at han i hvert fald ikke skulle sove i vores seng. Vi skulle være konsekvente og lade ham ligge i sin egen seng. Man bliver altså lidt klogere på nogle områder når man får børn… Vi har haft nogle perioder hvor Charlie har været ekstra tryghedskrævende, og der har han altså fået lov til at sove hos os. Men vi fandt også hurtigt ud af, at vi faktisk sov virkelig dårligt med ham i sengen. Han er en lille krudtugle, som kejter rundt i søvne, så vi vågnede konstant med en fod i hovedet eller an albue i maven.

Jeg er så heldig, at have fået en baby med et godt sovehjerte. Siden han var 4 måneder gammel har han sovet igennem hele natten uden mad. Altså 8-12 timer i streg HVER nat. Det er i sig selv ret imponerende. Derudover var han i en lang periode rigtig god til, falde i søvn af sig selv i sin egen seng. Jeg forstod slet ikke hvorfor mødre (og fædre) skulle bruge så mange timer på putte deres babyer. For jeg kunne jo bare ligge Charlie i hans seng, synge en sang og så lå han selv og pludrede inden han faldt i søvn. NEMT!

Meeeen alting er en fase med babyer, og da han begyndte at hun rejse sig op uden hjælp blev putningen et helvede. Hver gang man lagde Charlie i sengen rejste han sig op, og hvis man lagde ham ned igen blev han stiktosset. Altså så stiktosset så han blev hysterisk og skreg som en gal. Hvis man lod ham blive stående blev han så træt, så han knaldede hovedet ind i sengen, hvilket resulterede i endnu en tudetur. Derfor havde vi en periode på to uger hvor vi vuggede ham i søvn i armene. Det fungerede, men for os var det ikke en holdbar løsning hver aften. Derfor besluttede vi os for, at vi gerne ville give det et forsøg. Det er gået utrolig godt de sidste fire dage. Derfor vil jeg gerne dele vores gode erfaringer med jer, som måske står i samme situation. Husk på, at alle babyer er forskellige, så der findes ikke kun én måde at gøre det på. Man kender selv sit barn bedst, så lyt til jeres mavefornemmelse.

 

Det har vi haft succes med: 

…Fået styr på hans værelse, så der blev hyggeligt. Vi har hængt hylder, pynteting og lamper op.

…Lavet en fast aftenrutine. Aftensmad, bad, rolig leg, flaske, godnathistorie. Måske i er interesseret i, at jeg uddyber hans rutine?

…Givet aftenflasken på hans eget værelse imens vi hører roligt musik

…Leger ikke vildt efter aftensmaden

…Prøver at lægge ham INDEN han bliver overtræt. Det gælder om at finde det gyldne tidspunkt. Det er ikke altid helt nemt

…Rydder hans værelse op hver aften inden sengetid, så der er ro omkring ham.

…Har gjort hans seng hyggelig. Lidt som en hule han kan putte sig i, uden at have for meget.

…Vi har forsøgt at lære ham, at når man skal sove skal man ikke lege, så skal man ligge og slappe af. Derfor ikke noget legetøj eller andet, der kan “køre ham op”

…Har lagt en  natlampe i hans seng, som han ligger og kigger på (noget a la den her). Det er lidt som om, han er i trance.  Jeg fjerner lampen når han er faldet i søvn

…Nussekluden er GULD værd. Den giver ham ro og tryghed.

…Spillet roligt musik. Den samme playliste hver aften

…Lægger en arm blidt over ham, så han ikke kan vende sig, samtidig med at jeg nynner med på baggrundmusikken. Det giver tryghed.

…Lært at der er forskel på gråd. De første to dage blev han et kort øjeblik hysterisk fordi han blev “holdt fast” men vi holdte ham “fast” og blev ved med at holde en rolig tone, sang og nussede ham. Det tog kun et kort øjeblik førend han bare lå og kiggede

 

 

På sigt vil vi selvfølgelig gerne have, at han igen kan falde i søvn uden vi er der. Men for mig er det rigtig vigtigt, at han er tryg ved det. Derfor tager vi det stille og roligt og håber på, at vi kan holde den gode stime :-) God håber i kunne bruge vores erfaringer.

cecilielange_signatur

5 kommentarer

  • Jennifer

    Det er sjovt så klog man er inden man føder, og hvor klog man så bliver efterfølgende 🙈 Det hele er en fase, og vi har også haft perioder hvor min to årige datter har brug for mere tryghed omkring putningen, end normalt. Min erfaring siger mig, at det varer 1-2 uger, og så er det over. Tror det vigtigste er at de ved, når de græder (rigtigt, du ved😉) at man kommer. Tror det at vi altid er kommet, når det ikke har været skab, finder hun tryghed i, og kan derfor roligt selv falde i søvn. Derudover har vi også altid været meget konsekvente, at når hun er kommet på værelset for at sove, så kommer man ikke ud derfra igen, medmindre hun er syg eller andet er galt, men tror det er sket maks 5 gange i de to år hun har levet. Vi tager hende op og trøster hende, men aldrig ud af værelset. Hun har også altid været nem at putte og har et godt sove hjerte. Dejligt det virker for jer, og håber det fortsætter 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Uddyb meget gerne jeres aftenrutine :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merethe

    Hvilket musik spiller i? Og BTW elsker at følge med hos dig😘😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Ja tak til at høre jeres aftenrutine :D og vil du ikke også dele nogle billeder af Charlies værelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stig

    Bare hold ved i de faste rutiner. Vores søn på 6 – aldrig træt 😂 men han acceptere at det e rotte tid, der har været de samme senge rutiner siden han blev født som der er nu. Han kommer meget sjældent op, har været lidt i sommers fordi han kogte over, men hey det er små ting. Selv da moren og jeg gik fra hinanden havde vi et samarbejde omkring ham og havde samme rutiner og tider på putning = nem dreng at putte.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når du prøver at få styr på dit shit