Vuggestue eller dagpleje?

Skal man vælge vuggestue eller dagpleje? Et spørgsmål der fylder rigtig meget hos mange førstegangsforældre. For hvad er forskellen egentlig og og hvad er bedst for barnet?
Robin og jeg har også været i tvivl om hvad vi skulle vælge. Men som de fleste nok ved, er det i mange kommuner ikke helt nemt at få en plads til “tiden”, så da vi flyttede til Dragør kommune valgte vi at skrive ham op til begge, altså uden at prioritere dem, for valgte vi at prioritere dem var vi låst fast, og vi kunne ikke risikere ikke at have en plads. Jeg kan se både fordele og ulemper ved begge, dem har jeg prøvet at liste op. Husk på at det er min opfattelse af vuggestue vs. dagpleje. Det er ikke ens betydende med, at det er sådan i virkeligheden :-) Skrive endelig hvis i har flere fordele/ulemper, der skal på listen.
Vuggestue
Fordele
…Masser af legekammarater
…Ofte mulighed for, at lave noget forskelligt. Nogle går på legepladsen, andre lege indenfor, de tredje er på tur.
…Der er flere voksne til, at gribe ind hvis der sker noget.
…Uddannede pædagoger (ikke at det nødvendigvis er en fordel, vi andre er jo heller ikke uddannet selvom vi har børn. Men i nogle situationer kan det måske være en fordel)
…Aflevere samme sted hver dag. Også selvom der er sygdom hos personalet eller ferie.
…Ofte mulighed for madordning, hvor der er sund og varieret kost
… Ofte er der meget mere plads at bolte sig på samt en lukket legeplads lige ude foran
Ulemper
…Ofte mere kaotisk, da der er flere børn
…Flere børn = mere sygdom
Dagpleje
Fordele
…Ofte mere hjemmeligt = hygge
…Nemmere indkøring. Eller det tror jeg det er for nogle i hvert fald. Der er kun én voksen at forholde sig til og 3 andre børn
…Tættere bånd til dagplejeren og de andre børn
Ulemper
…Der er kun én voksen. Så sker der noget, afhænger det af den ene
…Hvis dagplejeren er syg eller har ferie, skal dit barn afleveres et andet sted.
…Madordningen kan være forskellige fra sted. Det kan være svært at for dagplejemor, at lave ligeså varieret mad, da hun samtidig skal have fokus på børnene
Jeg er sikker på, at valget af vuggestue og dagpleje er meget individuelt. Vi har alle forskellige ønsker og behov og vores børn er forskellige. Nu har Robin og jeg en drenge med sindssyg meget krudt i røven. Der skal helst ske noget hele tiden og han elsker at være udenfor. Derfor er jeg ret sikker på, at vuggestue er det helt rigtige valg for os, da han får masser af plads at boltre sig på. Jeg glæder mig helt vildt meget til, at se hvordan han kommer til at klare den, og faktisk har jeg ikke så meget stress over det, som jeg høre andre ha. Men det tror jeg helt sikkert skylds, at Robin har 1 1/2 måned til at kører Charlie ind, så vi kommer til at tage det helt stille og roligt, give ham korte dage eller fri hvis han har brug for det. Imens må jeg passe mit arbejde og leve med, at jeg kun skal tilbringe 2 vågne timer i døgnet med min søn. FUCK PIS OG LORT. Jeg græder ved tanken, men sådan er livet, jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har det sådan. Men lige nu ville jeg ønske, at muligheden for kun at arbejde deltid var der.

Det hvor vores datter går i vuggestue, er der tilknyttet musikpædagog og de har et stort krea værksted hvor de kan lave alt muligt spændende. Alle børn under 2 år har deres egen barnevogn med billede som vuggeren køber👌🏻 Der bliver tjekket ind/ud hvor længe børnene sover hvilket man kan tilgå digitalt og sover barnet når man har fri fra job, kører man ikke forgæves når barnet sover. Der bliver flere gange ugentlig udsendt vuggestue dagbog så man kan følge med i hvad de laver samt når der starter nye børn. Disse ting vægter vi rigtig højt, da vi bor på landet og ikke har tid til at fare 10 km. i modsatte retning af jobbet, for at aflevere ved en gæstedagpleje.