Hjælp! Jagten på nyt sofabord

Det vidste du måske ikke om mig?

Det er ved at være riiiiigtig længe siden, at I har fået lidt facts om mig. Jeg elsker at læse disse typer indlæg hos andre, for det er en ret hyggelig både at “lære” personen bag skærmen at kende. Det er faktisk virkelig svært, at finde på så mange facts om en selv. Det er sgu en smule navlepilleri, haha. Men det lykkedes mig, så here it goes


…Jeg er en pleaser. Det kan både være godt og dårligt. Jeg er begyndt, at prøve at sætte mig selv først i nogle situationer, og det tror jeg egentlig er meget sundt.

…Jeg brød mig faktisk ikke særlig meget om børn, førend jeg selv fik en. Altså selvfølgelig kunne jeg godt lide de børn i familien og mine veninders. Men fremmede børn… Ellers tak. haha! Jeg turde ikke holde babyer i frygt for, at de ville græde og ikke kunne lide mig. Nu er sagen en helt anden. JEG ELSKER BØRN! Og kommer der en lille baby forbi. JEG VIL HOLDE!!

…Jeg er introvert. Jeg trives rigtig godt i mit eget selskab og jeg har brug for ro engang i mellem. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide sociale arrangementer. Tværtimod! Jeg elsker pigeaftener, bloggerarrangementer osv. Så længe jeg bare får min “alenetid” en gang i mellen.

…Jeg er dårlig til, at købe dyre ting til mig selv, men køber gerne dyre gaver til mine nærmeste.

…Jeg er rimelig sej til at sparre op. Jeg har aldrig været ude i at have et forbrugslån eller kassekredit. Kun andelsboliglån og nu realkreditlån. Jeg er opvokset med, at hvis man vil have noget, må man sparre  op til det. Så derfor tager det altså også lidt lang tid, at få indrettet hele vores hus.

…Jeg havde ikke en særlig sjov folkeskoletid. Der var utrolig meget mobning og jeg havde ingen selvtillid. Heldigvis havde jeg min badminton, og hvis der var noget jeg havde på en badmintonbane, var det selvtillid. Jeg elskede at være i hallen, og jeg havde rigtig mange gode venner i min egen klub og rundt i hele Danmark.

…Jeg har det en smule ambivalent med hele den her SoMe verden. Nogle dage elsker jeg den, mens jeg andre dage har lyst til at være total anonym. Det er en svær balance, for jeg synes virkelig at det er en spændende verden.

…Apropos badminton. Så fortryder jeg, så meget at jeg ikke fik kæmpet mig tilbage efter mit piskesmæld. Jeg savner det hver dag! Men havde jeg fortsat på højt plan, havde jeg nok aldrig fået et job på en natklub og mødt Robin i den forbindelse ;-)

…Jeg kan bedst lige at tage det sikre valg. Det ærger mig lidt, at jeg ikke er bedre til, at tage chancer.

…Jeg drømmer virkelig om, at pakke en rygsæk og rejse jorden rundt med min familie. Men først om nogle år når Charlie er blevet større. Jeg tænker lige inden han starter i skole. Det kræver selvfølgelig, at jeg arbejder et sted, hvor det er muligt at tage orlov.

…Jeg har det virkelig ikke godt med den nye feature “skærm tid” på Iphone. 2 timer og 16 minutter bruger jeg i gennemsnit dagligt på min telefon. Av. Det er lidt af et wake up call. Faktisk har vi telefonfri hver aften fra kl. 17-19, da vi gerne vil give Charlie vores fulde opmærksomhed inden han skal i seng.

…Jeg er både struktureret men samtidig er jeg også et rodehoved. Jeg forstår ikke hvordan jeg kan være begge dele? På arbejdet har jeg total styr på mit shit. Men herhjemme er det lidt mere loose. Måske fordi, at jeg har tid til at fordybe mig på jobbet?

…Jeg er dedikeret og pligtopfyldende. Når jeg først har sat mig noget for, så skal jeg nok nå dertil.

…Jeg savner virkelig, at træne regelmæssigt. Men jeg har ingen idé om hvordan jeg skal nå det, når jeg tager hjemmefra 06.30 og først er hjemme kl. 17.00 – og med en tumling i huset er det måske muligt efter kl. 20.30ish. Måske jeg bare skulle starte med én fast ugentlig træningsdag? Det er vel bedre end ingenting :-)

…Jeg bryder mig faktisk ikke super meget om at kører bil. Jeg tog mit kørerkørt om 18-årig og kun et halvt år efter flyttede Robin og jeg sammen. De første mange år havde vi ikke bil, og de sidste 4 år har Robin haft en firmabil. Han bliver beskattet af bilen, så jeg må i princippet godt bruge den, men i og med at vi har boet på Amagerbro med alt indenfor en radius af 300m, er det virkelig sjældent at jeg har brugt bilen. Jeg har måske kørt max. 8-9 gange siden Charlie blev født for et lille år siden. Jeg overvejer faktisk, at tage nogle køretimer, bare for at få det helt genopfrisket og blive tryg i trafikken. Men det bliver først lige inden jeg køber min egen bil, så jeg også ved at det bliver vedligeholdt :-)

 

cecilielange_signatur

2 kommentarer

  • CC

    Haha hold nu op med at photoshoppe dine billeder. Det er SÅ tydeligt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Jeg photoshopper bestemt ikke mine billeder? Jeg har ikke engang det program! Jeg skruer op for kontrasten, gør billedet lysere og skarpere JA. Men jeg gør hverken min hud glattere eller ændre på mine “former”. Men tak for kommentaren :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp! Jagten på nyt sofabord