Siden sidst

Vi har booket ferie til Thailand!!

…Eller i hvert fald flybilletterne ;-)

Så lykkedes det os, at få bestilt flybilletter til Thailand. Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle have været afsted, meeen vi fik kørt hinanden op og kom med en masse gode argumenter til hvorfor vi skulle afsted. Sidst vi var i Thailand var i 2015, og savnet til det smukke land er stort. Derudover er min hud nærmest gennemsigtig, så jeg kunne godt bruge en lille tan ;-)

Vi var meget i tvivl om vi skulle vælge at booke gennem et rejsebureau eller booke det selvstændigt. Vi sammensætter normalt selv vores rejser, men der er noget rart ved, at alt er ordnet for en, når nu man har en tumling med. Vi kiggede på flere muligheder. Blandt andet gennem TUI, Spies, Apollo og Jysk rejsebureau. Vi endte med at bestille flybilletter gennem Qatar, da flytiderne passede rigtig godt og priserne var acceptable. Vi flyver om natten og har en enkelt mellemlanding på ca. 2 timer, hvilket er rigtig dejligt når man har en dreng der ikke kan sidde stille. Vi har fløjet med Qatar en del, og vi vælger dem gang på gang, primært fordi der er godt med plads på flyene, flytiderne er gode, der er fin service om bord og maden er faktisk acceptabel. Dog skal det lige siges, at vi faktisk også har fløjet til Thailand med TUI, og det var også ganske udemærket – desværre blev det bare alt for dyrt i den periode vi skulle afsted i (ca. 5000 kr. mere end hvis vi selv gik ind og bookede de samme hoteller) Så vi er gået med Qatar og håber på det bedste :-)

Vi var virkelig meget i tvivl om HVOR i Thailand vi ville hen. Vi har før været på Koh Samui, Koh Tao, Koh Phangan, Phi Phi, Krabi, Phuket, Koh Lanta og Koh Lipe. Der er ingen tvivl om, at Koh Lipe og Koh Tao er favoritterne. Jeg har en lang liste af øer, jeg gerne vil besøge i Thailand når Charlie er blevet lidt ældre, men for nu er vi gået med det “sikre valg” og en meget børnevenlig destination, nemlig Phuket oh Khao Lak. Jeg er helt sikker på, at det bliver fantastisk også selvom vi ikke skal på øhop som vi plejer.

Selvfølgelig kan man godt øhoppe med en tumling, men i og med at vi “kun” har 14 dages ferie, gider vi ikke bruge for meget tid på transport. Det skal helst bare være nemt og afslappende :-) Nu er vi så kommet til valg af hoteller. Vi vil gerne bo to forskellige steder, da vi godt kan lide at der sker lidt. Det er ikke helt nemt, at finde hoteller længere i og med at vi har flere krav end vi plejer.

Vores krav til hotellerne:

…Hotellet skal ligge så tæt på stranden som muligt. Faktisk gerne PÅ stranden.

…Hotellet skal ligge i gåafstand til restauranter etc.

…Hotelværelserne skal være store om som minimum en teresse/altan, så Robin og jeg kan sidde derude om aftenen og spille spil når Charlie sover

…Èt af hotellerne må gerne have faciliteter til børn (legerum etc.)

…Hotellerne skal have minimum 8,0 i kundeanmeldelser

…Hotellet skal have en børnepool

…Det er et plus hvis vi kan have pool acces fra hotelværelset på ét af hotellerne

…Prisen skal være max. 1000 kr. pr. nat

 

Måske det virker rimelig urealistisk at vi max. vil betale 1000 kr. pr. overnatning med de krav vi har. Men det ER faktisk muligt i Thailand. Så nu går vi all in på at finde nogle gode og børnevenlige hoteller. Smid endelig en kommentar hvis i kender til nogle hotellet i Phuket eller Khao Lak, som indeholder noget af det vi søger :-)

cecilielange_signatur

3 kommentarer

  • Katrine

    Vi boede på Novotel på Phuket – med børn :-)) det er rigtigt godt og børnevenligt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Lyder lækkert! Vi har lige booket på Avista Grande ved Karon Beach. Ligger ikke direkte på stranden, men meget tæt på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Lyder super dejligt, er lige kommet hjem fra en rundrejse i Thailand med min mand og søn på 10 måneder 😍😍 det var fantastisk! I Phuket boede vi på grand mercure, de har værelser med pool adgang og et hyggeligt børne bassin med rutsjebane og det bedste er at de har et lege rum med alt muligt legetøj! Det var vi enormt glade for! Et rigtig lækkert hotel med gåafstand til alt 😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst