Fordelingen af de huslige pligter på matriklen

Gravid – 1. Trimester

Jeg blev opereret for blindtarmsbetændelse, da jeg var gravid i uge 8

Til de af jer, der ikke har læst med før. Så er dette min anden graviditet. Jeg har min søn Charlie på 2 år, sammen med min kæreste (forlovede) Robin. Nu skal vi være forældre igen, og vi glæder os! Denne gang valgte jeg at føre en form for graviditetsdagbog under 1. trimester. Det ærgrede mig helt vild , at jeg ikke havde noget at kigge tilbage på fra sidste graviditet, mest af alt fordi der var mange ting jeg lykkelig havde glemt. I hvert fald så håber jeg I synes det er hyggeligt at læse med. Måske nogle af jer selv er gravide, og googler løs på symptomer osv.? Her kommer et lille recap på 1. trimester af min graviditet:

 

Gravid uge 4+5 

Mit humør: Total høj på, at det lykkedes så hurtigt… endnu engang. Men stadigvæk med bagtanken om, at intet er sikkert. Dog er jeg meget mere rolig her 2. Gang i forhold til 1. Det er faktisk rigtig rart, at have stået med en positiv test én gang før, gennemført én graviditet og født én velskabt baby. Men i forhold til første gang, så føltes jeg mig lykkelig fra det øjeblik jeg så de to streger. Under min første graviditet gik der lige et par måneder førend jeg turde være glad.

Mine symptomer: Eller manglede på samme. I forhold til sidste graviditet havde jeg ikke rigtig mærket noget til graviditeten. Og dog. Min appetit og mine mange tisseture fik mig til, at tage en test. Men ingen kvalme eller træthed. Faktisk var jeg så høj på energi, at jeg vågnede af mig selv hver morgen kl. 05.30 på trods af at jeg først sov 23.30. Det var virkelig en mærkelig følelse at være SÅ frisk. På en måde var det lidt irriterende, for når man er gravid og ikke rigtig har symptomer begynder man jo straks at google (yes, det gjorde jeg også her 2. gang)

Det spiste jeg mest af:

Nu synes jeg cravings er et ret voldsomt ord. Derfor vil jeg forsøge ikke, at bruge det ord så meget. I de første 1 ½ uge var jeg altspisende. Jeg var voldsomt sulten, og der var ikke det, jeg ikke kunne få ned.

Gravid uge 6+7

Mit humør: Stadigvæk i mægtigt humør. Men jeg begynder også at være en lille smule utålmodig. For man “ved” jo ingenting endnu. Sidder graviditeten overhovedet i livmoderen. Er der hjerteblink. osv. osv. Følelsen af at man ikke har kontrol er ikke det sjoveste for en kontrolfreak ;-)

Mine symptomer: Fra den ene dag til den anden kom kvalmen snigende. Eller snigende… Den overmandende mig på helt almindelig onsdag formiddag på arbejdet. Ud af det blå skulle jeg pludselig kaste op og så blev jeg ellers bare mega svimmel. Jeg skyndte mig udenfor for, at trække noget frisk luft, og så måtte jeg ellers få Robin til at komme og hente mig og kører mig hjem, så jeg kunne klare resten af arbejdet fra sofaen. Han var så sød at medbringe cola og brækpose til bilturen. haha. De næste par uger tilbragte jeg mere eller mindre på sofaen. Heldigvis havde jeg ferie fra arbejdet, så jeg kunne med god samvittighed være dårlig i fred. Jeg deltog jeg i CIFF Youth under modeugen, sammen med en masse andre “Mor-bloggere”, her var der et par stykker som var ret hurtige til at lure, at jeg var gravid – Så hvis du gerne vil skjule din graviditet, skal man ikke have synlige “kvalme armbånd” på ;-)

Det spiste jeg mest af: Ostemadder! Jeg kan godt huske at jeg også havde lyst til ostemadder i sidstegraviditet. Atså bare et stk. ristet toastbrød med en skiveost på. Derudover var jeg ret glad for frisk frugt. Særligt nektariner og kiwi. Ellers bare mad generelt. Jeg kunne holde kvalmen nede ved at spise hver time, og gerne en banan og mandler på natbordet, så jeg havde mad i maven inden jeg stod op.

Gravid uge 8+9 

Mit humør: De her uger er lidt mærkelige. At gå fra at fortælle familien om familieforøgelsen til, at befinde sig på Hvidovre Hospital midt om natten med voldsomme mavesmerter. Det var altså ikke særlig fedt. Selve operationen kan i læse om her.

Mine symptomer: I starten af uge 8, var det som om at kvalmen aftog en smule. Derfor valgte jeg at tage en tidlig scanning da jeg var 8+4, hvor min mor tog med. Heldigvis var alt som det skulle være, og jeg kunne ånde lettet op. Og 2 dage senere er jeg ved, at blive opereret i maven. Så ugen herefter kan jeg ikke rigtig skelme mellem hvad der er graviditetsgener og hvad der er mén efter operationen. Men jeg kunne slet ikke holde noget mad i mig i 2 dage, og da jeg skulle have min mave igang igen efter operationen var det primært cultura og ristet brød, der røg ned… Og som blev nede.

Det spiste jeg mest af: Cultura og ristet brød. Da min appetit kom igen havde jeg virkelig meget lyst til en burger fra Max Burger. Ikke at jeg fik det, men lysten var der ;-)

Gravid uge 10+11

Mit humør: Glad og lettet efter at have været til en privat scanning, hvor de kunne konstatere at baby var i live. De ville ikke scanne mig på Hvidovre fordi at “risikoen for abort inden uge 12 alligevel var stor” – Og ja, det var præcis de ord de brugte overfor mig.

Mine symptomer: Ikke så voldsom kvalme som de forgående uger, men det kom i bølger. Så der var dage hvor jeg næsten ingen symptomer havde, og så var der dage hvor jeg det virkelig dårligt. Min mave var allerede voksende, så jeg blev nødt til at være ærlig overfor mine kollegaer, så de også vidste hvorfor jeg havde været sygemeldt lidt længere tid end et par dage. Det var virkelig dejligt, ikke at skulle holde det hemmeligt længere. For selvom intet jo er sikkert førend man står med en baby i armene, havde jeg en god mavefornemmelse efter scanningen.

Det spiste jeg mest af:  Jeg havde fået min appetit tilbage, dog var lysten til grøntsager ikke prangende. Men brød og ost fungerede stadigvæk ganske fint ;-)

Gravid uge 11+12

Mit humør: Endelig!! Dagen de fleste gravide venter på! Nakkefoldsscanningen. Jeg var egentlig ikke nervøs i og med at jeg havde været til scanning i uge 10. Selvfølgelig kan man aldrig føle sig sikker, men vi håbede bare på det bedste. Heldigvis var alt som det skulle være. Jeg mener vi fik en risiko på omkring 1:10.000 – I sidste graviditet hed den 1:16.000 , men vi er jo også blevet lige knap 2 1/2 år ældre siden sidst.

Mine symptomer: Træt, træt og lidt mere træt. En blodprøve viste at jeg var i jernmangel, hvilket egentlig gav god mening i forhold til at jeg var så træt. Derudover havde kvalmen endnu ikke sluppet sit tag. Jeg va i perioder stadigvæk ret dårlig, men der gik længere tid mellem de dårlige dage. Dog har jeg på intet tidspunkt haft ømme og spændte bryster. I første graviditet havde jeg utrolig ømme nipples. Det har jeg slet ikke mærket noget til denne gang. Så man kan sagtens være gravid uden at have ømme bryster ;-)

Det spiste jeg mest af:  Lysten til et sundere og mere nærende måltid vendte så småt retur. Ikke at jeg har levet usundt, men der var ikke så meget variation, som der burde. Men så længe man får noget ned må det være det vigtigste i første omgang :-)

 

 

Så ja, som i kan læse mød de første tre måneder på lidt af hvert. Det kunne have været meget værre, men jeg kunne godt have undværet den tur på operationsbordet ;-)

cecilielange_signatur

1 kommentar

  • VenterPaaVinBlog

    Skægt med en lille dagbog – når jeg har kvalme aka. tømmermænd spiser jeg også tons af ostemadder – det er noget nær det eneste der dur, når jeg er hårdt ramt på den front :D
    Min gravide kollegaer mener derfor at det bliver min go-to snack, den dag jeg skal gro et barn :P

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordelingen af de huslige pligter på matriklen